Om glæden ved at få et brev

Det er altid dejligt, når der ligger et rigtigt, personligt brev i postkassen. Når brevet så ovenikøbet er fra barnebarnet og indeholder både helt nye, smaddergode skolebilleder og en herlig tegning, så er det endnu bedre.

Tegningen blev omgående sat i den ramme, vi har lige til det samme, og pynter nu i vores køkken.

Sander er også meget, meget glad for selv at få breve. Med skam at melde kan jeg godt glemme det lidt i perioder. Så får jeg et vink med en vognstang, og så strammer jeg op, men det er ærlig talt et punkt, hvor der er plads til forbedring. Så jeg må bestræbe mig på at sende lidt flere breve fremover.

Gem

Du vil måske også synes om

5 kommentarer

  1. Ja, så må du tage dig sammen 🙂
    Mine børnebørn er vistnok ret ligeglade med breve – men det gør ikke noget, for jeg er heller ikke god til at skrive – kun til deres fødselsdage.

  2. der er bare noget særligt ved at få et brev, et rigtigt brev som der er tænkt over. Det varmer. Og så er det hyggeligt at læse på en helt anden måde end når man læser på en skærm.

    1. Jeg er helt enig med dig, men til gengæld er det både nemt og hurtigt at sende en SMS eller en mail – begge dele har deres berettigelse 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.