Jeg er lige blevet færdig med at læse Konservatoren af Nina Vad Holtum. Jeg har været temmelig længe om at læse den, men det er bestemt ikke bogens skyld. Jeg får bare ikke læst ret meget om sommeren.
Bogen handler om Lærke, en kvinde omkring de halvtreds. Hun er konservator, mor til en voksen søn, kæreste med Mik – og så har hun slået sin mand ihjel! Bogen er en fortsættelse af Ikonen, som jeg desværre ikke har læst, men kan sagtens læses selvstændigt.
Stille og roligt får man indblik i, hvorfor Lærke er blevet morder. Hendes mand var hende utro og endte med at forlade hende til fordel for elskerinden, Camilla. Mordet blev ikke opdaget, men Lærke plages af angst for at blive afsløret og skyldfølelse – især overfor sin søn, der naturligvis er ked af at have mistet sin far.
I Konservatoren begynder Camilla at dukke op i Lærkes liv i forskellige sammenhænge. Pludselig er hun blandt tilhørerne til et foredrag, Lærke holder. Lærke får ubehagelige, anonyme opringninger, hendes hus bliver udsat for hærværk, og hun er ikke i tvivl om, hvem der står bag.
Bogen er velskrevet og spændende. Læseren følger skiftevis Lærke og Camilla, så historien fortælles fra forskellige vinkler. Det giver et meget nuanceret billede – både af de to kvinder og af de begivenheder, der skildres.
8 kommentarer
Kære Randi
Tak for den fine anmeldelse af Nina Vad Holtums anden bog om Lærke Lind, Konservatoren.
Det er både forlag og forfatter glade for;-)
Jan
ClausenPulishing
Jeg takker for en rigtig god læseoplevelse og ser frem til næste bog om Lærke Lind 🙂
Du skriver en rigtig god anmeldelse – og alligevel kan jeg ikke finde ud af, om det er en bog, jeg har lyst til at læse … men det kan jeg selvfølgelig kun finde ud af på én måde 🙂
Det er lidt svært at fortælle om en bog uden at afsløre for meget, men den er god uden at være hæsblæsende.
Uh, den lyder spændende. Mon ikke den skal på min læseliste?
Den er rigtig god!
Jeg plejer ikke at være til spænding, men det kan være jeg skal prøve at kaste mig ud i det! Har lige afsluttet ‘To minutter i Byron Hemmings liv’, og selvom jeg ved min død ikke kan huske forfatternavnet her i skrivende stund, så var den virkelig god! Ikke spænding, men eftertænksomhed, tror jeg er genren, hvis der findes sådan en genre ?
Eftertænksomhed skal man ikke kimse ad. Jeg har ikke hørt om den bog før, men Google er min ven – og den lyder da bestemt til at være et nærmere bekendtskab værd. Tak fordi du gjorde mig opmærksom på den 🙂