Blog
Vi har endnu ikke fået hængt noget op på væggen over sofaen. Vi kan ikke rigtig finde ud af, hvad vi skal placere der, for det billede, vi havde over sofaen tidligere, fungerer ikke rigtig over den nye sofa, synes vi. Så der er stadig helt bar væg.
I går, da solen tittede frem, blev væggen dekoreret af det fineste skyggebillede. Det så ret pænt ud. Jeg ville egentlig gerne have beholdt det.
Der er gjort forberedelser til at bage boller i aften. Lune, nybagte boller er en favorit her i huset.
Der er lagt planer for noget af weekenden. Hyggelige planer.
Lige nu skal vi bare nyde, at det fredag.
I morges gik det op for mig, at jeg glemte at starte en rugbrødsdej op i går. Jeg bager rugbrød med surdej, og det tager jo den tid, det tager. Jeg starter selvfølgelig bare dejen op i dag, men bagningen er blevet et døgn forsinket, og vi har kun lige rugbrød nok til i dag.
Vi gider ikke spise købebrød, men brød kan vi ikke undvære.
Noget måtte gøres.
Da jeg kiggede i skabet, viste det sig, at beholdningen af mel ikke var imponerende, når jeg så bort fra rugmelet, som jeg skal bruge til rugbrødsdejen. Der måtte improviseres.
Jeg snuppede, hvad der var af hvedemel, noget grahamsmel og lidt havregryn. Dertil selvfølgelig salt, vand og lidt gær. Dejen røg i en springform, blev penslet med lidt olivenolie og fik lov til at stå på køkkenbordet og hæve i godt og vel fem timer.
Nu er brødet lige taget ud af ovnen. Et økologisk brød lavet lidt på slump. Det dufter rigtig godt, og hvis vi kan lade være med at forgribe os alt for voldsomt på det i aftenens løb, behøver vi ikke lide nogen nød til frokost i morgen, selv om vi må undvære rugbrød.
Vi har haft en lidt travl uge, så weekenden er mere end velkommen.
Henrik er lige kommet hjem, han har hentet Sander i børnehaven i dag.
De to har rigtig hygget sig og bl.a. benyttet sig af den kærkomne lejlighed til en fredagstur til købmanden efter kage. Det er sådan et lille hyggeligt ritual, de to har sammen.
Imens har jeg været ude at købe ind. Jeg er ikke vild med at købe ind fredag eftermiddag. Der er alt for mange mennesker. Men nu er det klaret. Maden er sat i ovnen, og der står en bolledej klar på køkkenbordet og venter.
Jeg kan næsten ikke vente, til det bliver tid til at falde om i sofaen. Jeg er nemlig ved at læse Kvinden der forsvandt af Gillian Flynn. Den er rigtig spændende, så jeg glæder mig til at læse videre.
Selv om det er en temmelig grå dag, har jeg en masse fine nuancer at kigge ud på.
Vores japanske kirsebærtræ har tabt næsten alle bladene. De ligger i et pænt lag på jorden. Fra vinduerne nyder jeg alle de smukke efterårsfarver.
Bladene får lov til at ligge lidt endnu. Senere bliver de genbrugt. De bliver revet sammen og lagt et andet sted i haven, hvor de skal tjene som vinterfrakke for vores hortensiaer.