Regnvejr

Regnen siler stille ned. Det har den gjort stort set siden engang i nat, og hvis man skal tro vejrudsigten, så vil det forsætte sådan resten af dagen.

Faktisk kan jeg rigtig godt lide sådan en regnvejrsdag. Især når den ikke kommer på tværs af mine planer. Det gør den ikke i dag. Så jeg hygger mig med indendørs sysler, mens jeg kigger ud på regnen.

Sådan en dag er den perfekte bagedag, så jeg rørte en dej sammen i formiddags. Så kan den stå på køkkenbordet og hæve og boble og udvikle skønne smagsnuancer, indtil det passer mig at bage engang henad spisetid. Jeg sværger  til tålmodighed og lange hævetider – smagen bliver helt fantastisk.

Jeg behøver jo ikke glo på dejen, mens den hæver, så der har været tid til andre huslige sysler også. Det er som om, de indendørs gøremål glider lettere, når regnen siler ned udenfor vinduerne – måske fordi man ikke går og ærgrer sig over ikke at kunne være ude?

Lignende indlæg

6 kommentarer

  1. Jeg har det lige som dig og synes, de indendørs gøremål glider meget lettere, når det regner 🙂 Uhm, det lyder lækkert med dit bagværk!

  2. Vi er ikke vilde med regn her på matriklen, men det skyldes mest, at vi som regel fik vand i kælderen i vores tidligere hus, hvis det regnede meget. Her bor vi højt, så det vil aldrig kunne forekomme her :-)! Uhm….nybagt brød, skønt. God torsdag!

    1. Nonna : Nej, når man har haft så kedelige oplevelser med regnvejret, så er det klart, at man ikke er vild med det.
      Rigtig god dag til dig også 🙂

  3. Nej, hvem kan dog få sig selv til at bage, hvis man kan være ude og lave alt muligt andet?
    Og nej igen: man behøver ikke at stå og glo på dejen.
    Det gør man heller ikke, når man laver slowfood, som mange ikke kan forstå, at jeg ‘har tid til’ – selve arbejdstiden er jo ikke spor længere end til ‘almindelig’ mad. Men dog nok længere end til færdigmad, men det gør vi ikke i hos os – og nok heller ikke hos dig 🙂

    1. Ellen : Du har helt ret – færdigretter er ikke noget for mig. Som du selv er inde på, gør det jo ikke noget, at tingene er længe undervejs, når den effektive arbejdstid ikke er længere af den grund – og som regel er den slags føde værd at vente på 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *