Vægelsind

Henrik kom engang – for omkring 15 år siden hjem fra en forretningsrejse til Taiwan med disse to figurer. En gave fra en samarbejdspartner.

Jeg var ved at brække mig, da jeg så dem. Dem skulle han bare holde langt væk. De endte på hjørnet af hans skrivebord. Senere røg de ind i et skab.

Nu er Henrik  ved at gennemgå indholdet af det skab og er faktisk ved at smide nogle ting ud, noget han ellers ikke bryder sig om.

Nu til morgen fortalte han mig så, at han ville smide de to figurer ud.

Og hvad skete der så? Jeg syntes pludselig, at figurerne var for søde til at smide ud!

Hvad sker der for mig? Jeg fatter ingenting. Men nu står de inde i skabet igen. Reddet på målstregen – af mig! Hvad bliver det næste? Jeg tør næsten ikke tænke på det.

2 tanker om “Vægelsind

  1. Det er ikke sikkert, at det drejer sig om vægelsind 🙂
    Måske ændrer man bare holdning og smag i takt med, at man ændrer alder. Jeg er for mit eget vedkommende blevet “rundere” med årene, tolererer mere osv.
    Og iøvrigt synes jeg, at de små taiwanesiske figurer er søde og sjove.

  2. Nonna : Du har absolut ret i, at man ændrer smag efterhånden, som årene går. Desuden kan ting jo godt få en stor betydning for én, selv om man måske ikke ligefrem synes, at de er pæne. Der er mange ting f.eks. fra mine forældres hjem, som jeg i min ungdom syntes var rædselsfulde, som jeg ville ønske, jeg havde i dag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *