Chokoladefrøer

Jeg var så heldig at få lov til at beholde alle mine bedsteforældre langt ind i mit voksne liv.

Så jeg har rigtig  mange fantastiske minder om dem alle fire.

Når jeg prøver at huske tilbage til barndommen, er der en bestemt erindring om min mormor og morfar, der dukker op.

Vi er tilbage i min førskolealder. Vi havde ikke bil, og det havde min morfar og mormor heller ikke. Min morfar og mormor boede 15-20 kilometer væk, så vi så ikke hinanden alt for tit. Ikke mindst fordi afstanden mellem deres og vores hjem skulle tilbagelægges på cykel, når vi skulle ses.

Men min morfar og mormor plejede at komme på besøg en søndag i løbet af sommeren. Åh, hvor vi glædede os. Vi børn spejdede efter dem i rigtig lang tid, før vi endelig så dem komme. Jeg kan huske, hvordan de stillede deres cykler op ad husmuren.

Vi var så glade, når morfar og mormor kom. Og så vankede der med sikkerhed chokoladefrøer. Jeg kan stadig huske både duften og smagen, selv om jeg ikke har smagt sådan en frø i mange, mange år.

Jeg ved ikke hvorfor de frøer var så skønne. Men jeg tror nok, at det mest var fordi, det var morfar og mormor der kom med dem til os. Det var vel næsten en slags tradition eller et ritual, at min morfar skulle finde den der fine papirspose frem fra jakkelommen og byde os børnebørn på chokoladefrøer. Altid chokoladefrøer.

Bare et enkelt ud af mange dejlige minder om mine bedsteforældre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *