Vi passede Sander i aftes, mens forældrene var en tur i biografen.
På forhånd havde Sander været lidt negativt stemt, han ville nemlig også i biografen. Han havde heldigvis glemt det igen og var i fint humør, da vi arriverede.
Vi hyggede os rigtig. Sander havde mange ting, han ville fortælle os og vise os. Han viste f.eks. mig, hvordan han kunne få pengene ud af sin sparebøsse.
På et tidspunkt sagde jeg noget til han, som han ikke var helt enig i, og så sagde han : “Du er ikke en voksen.” Jeg skulle endelig ikke tro, at jeg var voksen og kunne bestemme.
Så er det bare om at finde en grimasse, der kan passe.