Blog
Der har været mange lastbiler forbi med materialer til vores hus de seneste to måneder.
I dag kom en af de leverancer, jeg har set allermest frem til. Mit nye køkken.
Hvor jeg dog glæder mig til det køkken.
Det var en skam, at naboens lille dreng ikke var hjemme, da køkkenet blev leveret, for han er simpelthen så optaget af alle de store lastbiler.
Jeg har gjort et par gode udsalgskøb i dag.
Jeg er ikke så meget til trængsel og lange køer, så jeg fandt de gode udsalgstilbud i ro og mag ved computeren. Det blev lidt men godt – bare en trøje og et par T-shirts til mig selv og en enkelt T-shirt til Sander.
Jeg kiggede også lidt på babytøj. Min niece er nemlig gravid og skal nedkomme til oktober. Det er en lille pige, der er på vej, og jeg kunne ikke dy mig for at bestille en lille lyserød T-shirt. En lillebitte sag i størrelse 56 i økologisk bomuld. Jeg kan næsten ikke stå for sådan nogle småbitte trøjer og bluser.
Vi er på jagt efter Det Helt Rigtige Spisebord.
Det, vi har, har længe trængt til at blive udskiftet. Nu skal det være, og det nye skal være langtidsholdbart.
Vi forestiller os sådan et bord, man aldrig bliver træt af. Et bord der bare bliver pænere og pænere af at blive brugt. Et bord, der kan tåle det meste og er let at holde.
Vi har et sofabord, som jeg købte for 38-39 år siden. Det lever op til ovenstående – så det er slet ikke umuligt.
Jeg er ikke sikker på, at nogen af os har et helt klart billede i hovedet af, hvordan bordet skal se ud, men vi er enige om, at det skal være et asketræsbord. Som sofabordet.
I sidste uge var vi hos Paustian for at kigge efter Det Helt Rigtige Spisebord. Vi fandt det ikke, så vi pjattede med, at hvis ikke vi finder vores ønskebord, så kan det være, at vi bliver nødt til at kaste os ud i noget kreativt – måske kunne man komme langt med en stak paller?
Forleden dag spurgte blikkenslageren, om vi havde manualen til vores varmepumpe. Vi har den skam, vi har bare ikke lige overblik over præcis hvilken flyttekasse, den befinder sig i.
I går ville jeg traditionen tro sætte flag på morgenbordet, fordi det var Henriks fødselsdag. Desværre havde jeg ikke tænkt på at få flaget med ud i skurvognen, da vi rømmede huset.
Hele tiden opstår der situationer, hvor vi mangler nogle af de ting, der er pakket ned i øjeblikket.
Vi savner vores ting, vores hjem og vores helt almindelige hverdag.
Heldigvis ved jeg, hvor både strygebrættet og strygejernet er, så nu vil jeg kaste mig over strygetøjet. Jeg trænger til at foretage mig noget, der er helt normalt og hverdagsagtigt, og arbejdet med strygetøjet er jo det samme, hvad enten jeg står med det inde i huset eller herude i skurvognen.
Dagen i dag har været en af den slags, hvor ærgrelser og irritationer står i kø.
Lige fra morgenstunden begyndte tingene at gå skævt. Det startede med, at programvælgerknappen knækkede af vaskemaskinen. Og det fortsatte i samme spor.
Heldigvis ikke noget alvorligt, bare trivielle, trælse småting. Skurvognslivet begynder at gå os på nerverne.
Vi blev enige om, at vi ikke rigtig orkede skurvognen i dag. Vi måtte ud og se noget andet.
Så vi kørte en tur ud i det blå. Vejret var smukt, og det samme var landskabet.
På vejen slog vi et smut forbi en økologisk gårdbutik, hvor vi plejer at købe jordbær. De havde masser af skønne, solmodne bær, så vi købte rigeligt. Der røg også nogle fine, små, nye kartofler med i købet.
Bagefter kørte vi til Enø og købte nyrøget makrel og laks.
Nu er humøret steget nogle grader, og vi kan endda glæde os over, at vi nok ikke kommer til at gå sultne i seng.