Nu med fotodokumentation

Jeg blærede mig jo lidt i går med, at jeg har plukket et ret stort (økologisk) æble i min have.

Nu har Ellen spurgt efter et billede af æblet, så det iler jeg med at bringe.

Jeg har forsøgt at anskueliggøre æblets størrelse ved at placere et tekrus og en tændstikæske ved siden af.

Læs videre

Solnedgangstur

Mens vi har boet i skurvogn, har vi rigtig tit kørt en aftentur.

Vi har en yndlingsrute, som fører os forbi Sparresholm, Gisselfeld og Broksø. Det er en smuk tur. Vi kører som regel omkring solnedgangstid og har i løbet af sommeren bl.a. set masser af rådyr, en del dådyr, krondyr og en lille ræveunge.

På Broksø er der påfugle. Om aftenen sidder de meget tit i et stort, knudret, dødt egetræ. Det er et flot og lidt sæpræget syn at se de store påfugle højt til vejrs i det gamle “troldetræ”.

Det er svært at tage billeder udendørs så sent på dagen, men man kan godt ane de seks påfugle i træet.

Læs videre

Hvad køkkengulvet gemte

Da jeg forleden dag gik udenfor og betragtede den bunke betonstumper og smadrede klinker, der engang var mit køkkengulv, opdagede jeg, at murerne, der i sin tid lagde gulvet, tilsyneladende har gået og hygget sig.

Nedstøbt i betonlaget var denne kapsel fra en Rød Tuborg. Jeg ved godt, at nogle håndværkere laver lidt spas af forskellig slags, når de bygger huse. De sætter på forskellig måde deres aftryk. I dette tilfælde måske et udtryk for en vis forkærlighed for Rød Tuborg?

Det var da lidt sjovt og i hvert fald harmløst og ikke det værste, man kunne finde under sit gulv.

Jeg havde heldigvis min mobiltelefon ved hånden og nåede lige akkurat at tage dette slørede og uskarpe – men lidt sjove foto af ølkapslen, før hele bunken af gulvrester blev læsset på en lastvogn og kørt væk.

Læs videre

Hvad katten

Hvad katten. Det var det, jeg tænkte, da jeg for nogle dage siden stødte på  min egen gamle fastelavnskat et helt uventet sted.

Der har været en masse bøvl med den kat. Som rigtige katte er den svær at holde hjemme. Den dukker op både her og der, uden at jeg har givet lov til, at folk må låne den. Jeg har flere gange bedt folk om at fjerne den fra deres hjemmeside eller blog, hvor den er blevet brugt, uden at jeg er blevet spurgt først og uden, at det er fremgået, hvor den stammer fra. Sådan noget bliver jeg sur over.

Der er flere bloggere, der har brugt min kat som skabelon og lavet nogle kopier til eget brug, vist dem på deres blog med angivelse af, hvor katten er lånt og med link til min blog. Det er helt fint. Det har jeg da ikke det fjerneste imod.

Min besøgsstatistik vidner om, at katten også lever sit eget liv på Pinterest. Det er helt i orden, for også der linkes der tilbage til min blog.

Til fastelavn fik jeg en henvendelse fra en andelsboligforening, der ville bruge katten i en invitation til et arrangement. Det gav jeg dem selvfølgelig lov til. Jeg har slet ikke noget imod at dele. Jeg bliver bare sur, når folk tager selv.

Denne gang viste det sig, at en af landets kommuner i 2012 har brugt katten som skabelon i et stort aktivitetskatalog, som kommunens kulturforvaltning har sendt ud til 10 forskellige foreninger samt lagt ud på nettet. Så blev jeg sur igen. Rigtig sur.

Pludselig kan jeg meget bedre forstå en episode lige før fastelavn, hvor en blogger viste et billede på sin blog, hvor katte magen til min optrådte. Jeg kontaktede hende og brokkede mig lidt over, at hun ikke i det mindste havde skrevet, at hun havde lånt katten af mig og linket til min blog. Hun bedyrede, at den havde hun skam ikke fundet hos mig (men valgte at fjerne billedet). Det lød jo dengang lidt mærkeligt, men når katten er blevet distribueret som skabelon i stor stil allerede i 2012, så findes der sikkert kopier mange steder efterhånden.

Jeg kontaktede den pågældende kommune, der erkendte at have anvendt katten uberettiget.

Efter lidt snak frem og tilbage er udgangen på sagen blevet, at jeg har fået en uforbeholden undskyldning og en mindre økonomisk kompensation for uberettiget brug af mit billede af katten.

Gem

Læs videre

Et halvt år går hurtigt

Jo ældre man bliver, jo hurtigere går tiden. Sådan virker det i hvert fald.

Et halvt år er ingen tid. På fredag er det et halvt år siden, vi kom hjem fra vores tur til Grønland.

Jeg synes ikke, at der er ret længe siden, vi kom hjem. Synes nærmest, at vi lige har været afsted. Turen og de gode oplevelser vi havde i Nuuk fylder stadig meget i mine tanker.

Jeg vil meget gerne til Grønland igen. Hvis vores søn bliver boende deroppe, så giver det sig selv. Så skal vi helt sikkert derop igen.

Indtil videre må jeg bare nøjes med at kigge på feriebilledene og drømme mig tilbage.

Læs videre