En tur til bækken

Sander og hans far kom på besøg i eftermiddags.

Vi hyggede os ude i haven – og Sander tog selvfølgelig en lille tur på den trehjulede cykel. Det blev kun til en lille tur, for den unge mand var lidt påvirket af, at det var så varmt. Han er ikke så godt tilpas, når det er meget varmt. Det er jeg heller ikke selv, så jeg forstår ham godt.

Da han ikke rigtig kunne finde ud af, hvad han ville, og hvad han ikke ville, gik vi allesammen en tur ned til bækken. Der var mere køligt, så der var rart at være, og Sander syntes, det var rigtig sjovt at kaste småsten ned i vandet og høre det sige “plump”.

Sådan en lillebitte udflugt sammen er slet ikke så tosset.

 

 

Læs videre

Morgensnak

I morges var det farmor her, der skulle køre Sander i vuggestue.

Knapt nok var jeg drejet ind i indkørslen, før Sander kom ud af døren med sin madkasse i hånden. Ind i bilen og op i autostolen med ham – og så var vi ellers på vej i vuggestue.

Selv om køreturen ind til vuggestuen ikke er særlig lang, nåede Sander og jeg at snakke om rigtig mange ting. Om ambulancen – vi så holde på cykelstien – og som siger wiiiu, wiiiu, om at Mor var på arbejde, om toget – som vi ikke så i dag, om  farfar der ikke var med i dag –  han var på arbejde, om lastbiler, om rødt og grønt lys, om en stor traktor. Og om en hel masse mere. Munden stod ikke stille på nogen af os.

Det var så hyggeligt at gå fra parkeringspladsen hen til vuggestuen hånd i hånd med Guldklumpen, som fortsatte med at fortælle om løst og fast. Blandt andet om den flyvemaskine, som vi kunne høre men ikke se. Og om pedellen der gik og gjorde klar til at starte græsslåmaskinen. Da han fik startet den, blev Sander en lille smule mundlam. Han synes nemlig, at græsslåmaskiner er spændende men også en lille smule farlige. Så da  pedellen gik lige bagved os med den larmende maskine, holdt Sander ekstra godt fast i “Marmor”s  hånd.

Da vi var kommet indenfor, skyndte Sander sig at sætte sin madkasse ind i køleskabet og løb så hen til vinduet for at kigge mere på pedellen med græsslåmaskinen – nu på sikker afstand og med en rude imellem. Det var så interessant, at han næsten ikke havde tid til at vinke, da jeg gik forbi vinduet.

Læs videre

Marmor

Ja, nu kalder Sander mig ikke længere for Farfar, men for Marmor. Det lyder bare så sødt, og jeg er ved at svømme helt over, når han siger det.

 

Læs videre

Sikke en velkomst

Henrik og jeg  hentede Sander i vuggestuen i dag.

Sander vidste godt, at der var os, der ville komme og hente ham.

Han var ved at blive skiftet, da vi kom. Jeg gik forrest og kiggede ind til ham i puslerummet. Sander sagde: “Hej” og smilede til mig – og så fik han ellers øje på Henrik bagved mig. “FARFAR” råbte han højt og glædestrålende. Og så skal jeg da ellers lige love for, at han var klar til at gå hjem.

Det var svært at afgøre hvem, der strålede mest – Sander eller hans farfar – da de forlod vuggestuen hånd i hånd.

Læs videre

Møde på cykelstien

Jeg har lige været ude at gå en tur i regnvejret.

Undervejs mødte jeg Sander og hans far. De var på vej hjem fra vuggestue. Sander sad hyggeligt i tørvejr i sin Croozer.

Vi fik os en lille snak. Sander holdt øje  med trafikken på landevejen og kommenterede flittigt. Han siger både “bil”, “bus” og “maskbil” – sidstnævnte betyder naturligvis lastbil. Han siger også  “tog” og “traktor”. Der er altså noget med drenge og køretøjer.

Han føjer hele tiden nye ord til sit ordforråd. Indtil videre siger han dog ikke “farmor”, men kalder både Henrik og mig for “farfar”. Til gengæld siger han det helt rent.

Læs videre