Henrik og jeg hentede Sander i vuggestuen i dag.
Sander vidste godt, at der var os, der ville komme og hente ham.
Han var ved at blive skiftet, da vi kom. Jeg gik forrest og kiggede ind til ham i puslerummet. Sander sagde: “Hej” og smilede til mig – og så fik han ellers øje på Henrik bagved mig. “FARFAR” råbte han højt og glædestrålende. Og så skal jeg da ellers lige love for, at han var klar til at gå hjem.
Det var svært at afgøre hvem, der strålede mest – Sander eller hans farfar – da de forlod vuggestuen hånd i hånd.
