Host host

Vi har haft besøg af Sander i dag. Den ubehagelige RS-virus har ikke helt sluppet sit tag i ham; men han har det heldigvis bedre. Han hoster stadigvæk og får medicin, men han er erklæret rask nok til at komme i vuggestue igen.

Selvom han ikke er helt på toppen, så var han i fint humør, da han var på visit hos os. Han sad for første gang i den gamle Stokke-stol, som nu er kommet til ære og værdighed igen. Det var simpelt hen så hyggeligt at se ham sidde i den. Det er mange år siden, der sidst sad en lille dreng der. Så han sad altså der ved bordet og spiste leverpostejmad og underholdt sin farfar og farmor på bedste vis. Da han havde spist, viste han os, hvor skrap han er blevet til at komme rundt på gulvet. Han kravler ikke rigtigt endnu; men trækker sig afsted med underarmene i gulvet og nogle sjove “svømmetag” med benene. Det ser kært ud, og han kommer hurtigt frem og navigerer sikkert. Når han har brug for at skifte retning, ruller han lynhurtigt rundt og fortsætter sin færd.

Nu håber vi bare, at han snart bliver helt frisk, for den dumme virus har virkelig været hård ved ham.

Læs videre

Søndagssysler

Hold da op, hvor har vejret været smukt i dag. Og koldt. Selv om vi var varmt klædt på, så hundefrøs vi, da vi var ude at gå en formiddagstur. Men skønt var der derude.

Ellers er dagen gået med praktiske gøremål. Jeg har haft oprydningsflip og har ryddet op i nogle skuffer og smidt en masse ud. Mest gamle papirer men også andre ting, der ikke har været brugt i umindelige tider. Ind imellem fortabte jeg mig i gamle minder, der dukkede op sammen med næsten glemte ting og sager. Det var ikke nogen dårlig måde at bruge lidt af sin søndag på.

Vi fik også lavet vores gamle Stokke-stol til høj stol igen. Den har ellers i mange år fungeret som skrivebordsstol for mig. Men nu var det på høje tid at gøre den til høj stol igen, så Sander kan få lidt gavn af den. Læderstroppen, der forbinder bøjle og sæde – og forhindrer at barnet glider ned fra stolen – var blevet mør af ælde, så vi har købt en ny. Så nu er stolen klar til en runde mere som høj stol. Det er da hyggeligt.

Læs videre

På museum

I dag har der været søndags-brunch på programmet. I anledning af min fødselsdag forleden inviterede vi børn, svigerbørn og barnebarn på brunch på restauranten på Nationalmuseet.

Det var dejligt og hyggeligt, at hele familien var samlet.

Der var livlig aktivitet på Nationalmuseet i dag. Blandt andet var et fastelavnsarrangement under afvikling, da vi ankom. Så vi kunne næsten ikke mase os ind ad døren for fint udkædte børn og deres forældre. Det var skægt at se de mange fantasifulde udklædninger. Jeg lagde især mærke til to børn, der var klædt ud som to halve liter økologisk mælk. Frisktappet endda. Det fremgik af datomærkningen, at det var tappet i dag. Sjov ide.

En af de andre ting, der fangede blikket på Nationalmuseet i dag var en lille udstilling lavet af en ghanesisk kunstner ved navn Tei Huagi. Jeg måtte lige snuppe et foto. For tøjet, der vises, har kunstneren lavet af gammel plastikemballage. Imponerende!

Læs videre

Long time no see

Den seneste måneds tid har Sander og vi kun set hinanden en enkelt gang nærmest sådan i forbifarten – nå ja to gange faktisk, men den ene gang sov han, så der så vi ganske vist ham, men han så ikke os.

Selv om vi voksne synes, at en måned ikke er særlig lang tid, så er det nok temmelig langt tid for et barn på bare otte måneder.

Da vi troppede op til søndagskaffe i dag, blev vi ikke i hvert fald ikke ligefrem modtaget med gensynsglæde af den lille skat. Tværtimod. Han fik faktisk en lille smule tudemund, da han så os, og da han blev anbragt i armene på farmor her, gav han sig til at græde. Så han blev lynhurtigt rakt retur til sin farmand. Og så blev farfar og farmor ellers kigget an på mere sikker afstand.

Heldigvis tøede han hurtigt op, og vi fik lavet et masse spas og fik en rundhåndet portion af hans glade smil, som jo ikke længere er tandløse men afslører to fine tænder.

Læs videre

Jeg fatter det ikke…

Egentlig synes jeg jo, at jeg lige er blevet farmor for fem minutter siden. Alligevel er Sander allerede otte måneder. En dejlig og glad krudtugle på næsten ti kilo og med to tænder i undermunden.

Jeg fatter ikke, hvor tiden bliver af.

Læs videre