Hverdag

Første jul med barnebarn

2 kommentarer

I vores lille familie var juleaften i år meget anderledes, end den plejer at være.

For det første var det jo Sanders første juleaften. For det andet var det – på opfordring af et par af de unge i familien – blevet besluttet at ændre vores julekoncept. Det nye koncept dikterede, at der kun var gaver til børnene. Det vil sige til Sander. Nogle af os har haft betænkeligheder ved den nye aftale. Der kan jo være mange argumenter både for og imod. Men da alle jo gerne skulle kunne nyde julen, aftalte vi at prøve den nye julefacon.

Altså var der kun gaver til Sander, alligevel var der fyldt godt op under træet.

Sander – der i dagens anledning var fint klædt på i nissekostume – var virkelig julens midtpunkt  – og højdepunktet kom, da han skulle åbne sine gaver. Han var så sød og glad. Han sad der helt klar og koncentreret og kæmpede for at åbne sine pakker. Papir og bånd var et hit. Med lidt hjælp fik han åbnet gaverne og det var virkelig en fryd at give ham gaver. For han kiggede så glad og interesseret på alle tingene og gav sig med stor iver i kast med at undersøge de nye fine legesager, der gemte sig under papiret.

I det hele taget var Sander en glad og mild lille julenisse, der gik fra favn til favn. Der var ikke mangel på arme, der rakte ud efter ham. Det var en glæde at opleve hans første juleaften sammen med ham!

Læs videre

Hverdag

Lige nu og her …

4 kommentarer

For nogle dage siden mødte jeg en dame, der bor her på vejen. Hun var i selskab med sit knapt treårige barnebarn. Hun ved godt, at jeg har et barnebarn på et halvt år. Hun nikkede hen imod sit eget barnebarn og sagde til mig: “I har noget at glæde jet til, når jeres bliver så stor”.

Den bemærkning har jeg gået og tygget lidt på. Det var absolut venligt ment, og jeg har heller ikke ondt nogen steder over det, der blev sagt. For der er jo netop så meget, man kan gå og glæde sig til. Jeg har da også af og til taget mig selv i at gå og fable om, at det bliver sjovt, når vi kan opleve dit og dat med Sander.

Der er bare det ved det, at jeg meget hellere vil koncentrere mig om at nyde ham præcis, som han er lige nu. Der er jo en udvikling i gang, der i forvejen går så lynende stærkt. Så hvis man også hele tiden er et skridt foran og glæder sig til det næste og det næste, så risikerer man da bare at miste fokus på det, der er at opleve og nyde lige her og lige nu.

Læs videre

Hverdag

Julekort

Ingen kommentarer

Julekort kan jo se ud på mange måder og stilen ændrer sig, som tiden går. Det jeg viser her, fik jeg fra min farmor i 1975. Det er det ældste julekort, jeg har i mine gemmer, og jeg passer godt på det, for det er nemlig noget af det eneste, jeg har med min farmors håndskrift på.

Læs videre

Hverdag

Farmors lille julehus

1 kommentar

Jeg er sådan en, der ikke kan holde ud at se på julepynten en hel måned. Så jeg pynter ikke op i hele huset den 1. december. Alligevel er der en enkelt juleting, der er blevet taget frem allerede i dag. Det er Farmors lille julehus. Det er sådan et lille porcelænshus, som man sætter et fyrfadslys ind i, og så stråler lyset ud af de bittesmå vinduer. Hyggeligt!

Jeg har haft det lille porcelænshus i mere end 20 år. Jeg har vundet det i banko. Det var et bankospil min svigermor  – af os alle kaldet Farmor –  arrangerede et år, da vi var samlet her hos os lige op til jul. Farmor havde medbragt en masse pakker, man kunne vinde, bankoplader og det hele. Farmor råbte tal op og resten af familien spillede på livet løs om de fine pakker. Vores drenge var jo ikke ret gamle dengang, og de gik op i spillet med liv og sjæl. Der var julepynt i alle pakkerne. Derfor er der hvert år nogle ting på vores juletræ, der stammer fra den dag. Det er ting, der er knyttet gode minder til for os allesammen. Hver eneste jul falder der nogle bemærkninger om netop disse juleting og snakken falder dermed også på børnenes farmor. På den måde er Farmor stadig en del af vores jul, selv om hun døde for en del år siden.

Huset vandt jeg altså den dag, og jeg elsker det hus. Det gør hele familien. Det er det første julepynt, der kommer frem hvert år og det sidste, der bliver gemt væk igen efter jul.

Sidste år havde jeg på en eller anden helt mærkværdig måde glemt at få det hus hentet frem og juleaftensdag sagde en af sønnerne pludselig: “Hvor er huset egentlig henne?” Stor opstandelse – og bestyrtelse – for vi kunne da ikke holde jul uden huset! Frem kom det og som kompensation for forglemmelsen fik det lov at stå fremme til ind i januar. Det er der ellers ingen julepynt, der under normale omstændigheder får lov til hos mig.

Læs videre

Hverdag

Hva’ med julen?

2 kommentarer

Overskriften refererer til en snak vi havde i familien, da vi var samlet herhjemme fornylig.

Egentlig havde vi haft en ide oppe at vende – en rigtig god ide. En af sønnerne havde foreslået, at vi skulle rejse væk i julen hele banden. Til et lunt sted, hvor vi kunne foretage os en masse hyggelige ting sammen som familie. Jeg var vild med ideen. Tænk, at bytte juletravlhed, madlavning og kagebagning ud med feriedage sammen. Og skulle det være, skulle det være i år, hvor barnebarnet er så lille, at han stadig er ligeglad med julen.

Desværre var ikke alle lige tændte på ideen – eller jo – men der var/er nogle (økonomiske) forbehold, så ideen blev skrottet.

Men vi skulle jo så afklare, hvordan julen så skulle se ud i år. Hvor mange kommer hjem juleaften? Det er jo rart at vide. Der var fuld tilslutning. Så vi regner med at holde juleaften for hele banden.

Sådan er det jo ikke hvert år. En af sønnerne har sejlet i en del år, og har ikke altid været i land i julen. En anden har en svigerfamilie, der også skal holdes jul med osv..

Vi – Henrik og jeg – har indprentet sønnerne, at skulle det ske, at de allesammen har andre planer en juleaften end at holde jul med os, så er det helt i orden. Det værste vi kunne forestille os, er et scenarie, hvor drengene sidder og trækker lod om, hvem der “tager mor og far”. Vi ser sådan på det, at bare vi ses, så er det godt. Det behøver ikke nødvendigvis være juleaften.

Da drengene var små, besluttede vi at holde juleaften for os selv. Vi syntes, at det blev for stresset med den der store familiejul. Vi nåede ikke at lege med ungerne med deres gaver og i det hele taget var der ikke ro nok på. Vi ville gerne nedtone julehysteriet en smule og samtidig have mulighed for at skabe vores egne traditioner. Så vi holdt strengt på, at juleaften holdt vi alene med børnene, og så var vi åbne overfor familie-tam-tam de øvrige juledage.

Det var en jule-model, der fungerede godt for os.

Nu er jeg faktisk sådan en, der får røde knopper af at høre ordet Jul i utide – det vil sige før 1. December – men for lige at afklare hvem der holder juleaften med hvem og hvor – kan det gå an.

To blogindlæg i rap om noget julerelateret, når man ikke gider høre ordet jul, før kalenderen siger december? Hm, flot. Ikke et ord mere om jul fra mig før i december. Promise.

Læs videre