Rød fluesvamp

Rød fluesvamp er omtrent den eneste svamp, jeg kan bestemme med sikkerhed. Det er en giftig fætter, men jeg synes, at den er flot.

Da jeg var barn, blev sådan en omtalt som en paddehat. Jeg har en meget svag erindring om at have ejet en børnebog med flotte illustrationer, hvor der var paddehatte, som var små huse, hvor der boede nogle bittesmå væsner. Mere kan jeg ikke huske. Hvad jeg derimod husker er historien om, hvordan det gik til, at jeg fik den bog. Den er nemlig blevet fortalt i familien et utal af gange.

Jeg var måske omkring tre år gammel og jeg var syg. Min mor syntes åbenbart, at jeg trængte til en form for opmuntring, så hun bad min far købe en billedbog til mig, da han alligevel skulle til byen. Han var arbejdsløs på det tidspunkt og skulle til kontrol. Det hed det, og det var det. Som jeg husker det fortalt, skulle han møde op dagligt – på hvad der vel svarede til vore dages arbejdsformidling, eller på fagforeningskontoret  – det er lidt uklart for mig. I hvert fald skulle han cykle adskillige kilometer for at komme til det der kontor og få et stempel i “bogen”, så han kunne modtage arbejdsløshedsunderstøttelse.

Nå, men Mor havde altså bedt ham om at købe en billedbog med hjem til mig. Og det gjorde han. Den flotteste billedbog han kunne finde. Og den var flot. Og den var dyr. Min mor var mange år senere stadig forarget over, at han havde købt den dyre bog uden først at spørge om prisen. Han havde bare købt den, han syntes var pænest. Sådan er det jo, hvad enten man er rig eller fattig – kun det bedste er godt nok til éns børn. Jeg mener at kunne huske, at min mor sagde, at bogen kostede fire kroner. Og det var mange penge dengang. Især for en familie med mange børn og en arbejdsløs forsørger.

Hvor ville jeg ønske, at jeg stadig havde den bog.

Læs videre

Godt selskab

Jeg nyder at lade mig opsluge af en rigtig god bog. Bare sådan en halv time af og til. Eller meget gerne mere, hvis der er tid.

I øjeblikket læser jeg andet bind af Stieg Larsson’s trilogi – Pigen der legede med ilden. Nøjagtig som første bind er den nervepirrende spændende.

Jeg læste første bind sidste år. For at strække den gode oplevelse med de tre bøger Larsson har skrevet, har jeg ventet så længe, jeg overhovedet kunne, med at begynde på andet bind. Forventningens glæde skal man ikke kimse af. Alligevel er jeg ikke helt sikker på, at jeg kan vente lige så længe, før jeg går i gang med tredie bind.

Man er i godt selskab, når man er fuldstændig opslugt af en bog. Man glemmer alt sit eget og er helt til stede i bogens univers. Skønt!

Læs videre

Hvad børn dog siger

Jeg har lige grinet – og ind imellem næsten også grædt – mig igennem Grethe Dirckinck-Holmfeld’s lille bogserie med børns finurlige kommentarer om deres, bedstefar, bedstemor, mor og far.

De fire små bøger er hver især en oplagt gaveide til enhver mor, far, bedstemor eller bedstefar.

Nogle af kommentarerne i bøgerne er virkelig sjove, andre er rørende og de maner allesammen lidt til eftertanke.

For de små bemærkninger, børnene kommer med, er jo ikke bare sjov. De er også et udtryk for, hvad det er for en dagligdag, vi byder børnene, og hvordan familielivet opleves i børnehøjde.

Selv om bøgerne mest er morsomme, kan man godt få sig en aha-oplevelse, når man læser de små poders udsagn.

Jeg fortæller lidt mere udførligt om de fire bøger – find omtalen under Anmeldelser.

Læs videre

Bogen Om Dig – Vores Barnebarn

Der findes så mange bøger, som forældre og bedsteforældre kan skrive i til de små poder. Jeg har netop fået fingre i en af dem: Bogen Om Dig – Vores Barnebarn.

Det er en meget sød bog med friske farver og fine illustrationer.

Bogen er beregnet til at skrive i helt frem, til barnebarnet er teenager, og den indeholder mange sider, der lægger op til at nedskrive sjove erindringer. Der er f.eks. en side, der er beregnet til optegnelser om de hemmeligheder, bedsteforældrene og barnebarnet har haft sammen.

Jeg har omtalt bogen lidt mere udførligt – du finder omtalen under Anmeldelser.

Læs videre

Til mit barnebarn

Som jeg tidligere har fortalt, fik jeg et par bøger som gave, da jeg blev farmor. Den ene hedder Til mit barnebarn – og den er det så meningen, at jeg nærmest selv skal skrive. I bogen er der nogle spørgsmål, som jeg skal besvare og på den måde fortælle mit barnebarn om mit liv.

Spørgsmålene i bogen lægger op til, at man fortæller om hele sit liv lige fra barndommen med skolegang, pligter og fritidsinteresser. Der følger spørgsmål om uddannelse, arbejde og løn. Der er spørgsmål, der leder til at fortælle om andre familiemedlemmer og spørgsmål om bryllup og andre store begivenheder i livet.

Bogen beder også om svar på, hvad der er det bedste og det værste, man har oplevet. Man bliver  desuden bedt om at fortælle om egne børn og om, hvad man håber for sit barnebarn og dets fremtid.

Bogen rummer mange flere spørgsmål, hvis besvarelser tilsammen tegner et billede af den person, der skriver til sit barnebarn.

Alt i alt en rigtig dejlig bog, som jeg glæder mig meget til at skrive i.

Læs videre