Et lille citat

etlillecitat

For mig er det en glæde og ære, når et lille citat fra en af mine boganmeldelser bliver trykt på en bog. Jeg bliver da ærligt talt en lille smule stolt.

På billedet ses et citat trykt på smudsomslagets flap på De svære år af Elizabeth Jane Howard.

Læs videre

Læst i marts

laestimarts

I løbet af marts fik jeg læst nogle rigtig skønne bøger.

Bøgerne er modtaget som anmeldereksemplarer.

Strengt fortroligt af Karen Cleveland er en afsindigt spændende roman om en CIA-analytiker, der en dag sidder med oplysninger, der får hele hendes liv, som hun kender det, til at falde fuldstændig fra hinanden.

De efterlod os alt af Plum Johnson er en meget rørende historie om en families liv, sorger og glæder og om at rydde barndomshjemmet efter forældrenes død.

Mødre og døtre af Lene Johansen er en tankevækkende samtalebog om kærlighed og tab. Christine Antorini, Ritt Bjerregaard, Hanne-Vibeke Holst og Anne Linnet fortæller om, hvordan de hver især oplevede tabet, sorgen og savnet, da de omtrent samtidig mistede deres mødre.

Hvor er stjernerne når det er lyst af Lisbet Lundquist er en erindringsbog fuld af humor og livsglæde.

De svære år af Jane Elizabeth Howard er tredje bind i den fantastiske serie om Cazalet.familien.

Læs videre

De svære år

desvaereaar

Jeg har læst De svære år af Elizabeth Jane Howard.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar fra Gads Forlag.

De svære år er tredje bind i Cazalet-krøniken.

Krigen hærger stadig, og har sat sine tydelige spor overalt. Også Cazalet-familien mærker både uvisheden, utrygheden og knapheden. Som alle andre har familiens medlemmer været nødt til at indrette sig efter situationen og prøve at få en hverdag til at hænge sammen. Alle hjælper til efter bedste evne.

Det er ikke kun krigen og dens følger, der plager Cazalet-familien. Den svære kærlighed byder også på store udfordringer for flere både i den unge generation og blandt de mere modne familiemedlemmer.

I de svære år kommer læseren endnu længere ind under huden på de enkelte medlemmer af Cazalet-familien.

Jeg har været lige så optaget af De svære år som af de to første bøger i serien. Jeg kommer til at holde mere og mere af de forskellige medlemmer af Cazalet-familien, jo bedre jeg lærer dem at kende. Det er fantastisk at følge denne familie i medgang og modgang, og jeg kan næsten ikke kan vente med at læse næste bind i serien, selv om det desværre også er det sidste.

Jeg har tidligere omtalt de to første bind i denne fantastiske slægtskrønike, De gode år og Ventetid.

Læs mere om De svære år på Gads Forlags hjemmeside.

Læs videre

Hvor er stjernerne når det er lyst

hvorerstjernernenaardeterlyst

Jeg har læst Hvor er stjernerne når det er lyst af Lisbet Lundquist.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar fra Politikens Forlag.

I denne erindringsbog fortæller skuespiller og forfatter, Lisbeth Lundquist om sit liv lige fra den tidlige barndom med forældrene og de to brødre frem til omkring det tidspunkt i voksenlivet, hvor hun møder sit livs store kærlighed, Søren Østergaard. Der fortælles om hverdagen i barndomshjemmet og i skolen, om forelskelserne, ægteskaberne og karrieren.

Lisbet Lundquist fortæller om sit liv på en levende og ligefrem måde. Der berettes om et liv med både sorger og glæder, men humoren og livsglæden løber som en rød tråd hele vejen igennem bogen.

Læs mere om Hvor er stjernerne når det er lyst på Politikens Forlags hjemmeside.

Læs videre

Mødre og døtre

 

moedreogdoetreJeg har læst Mødre og døtre af Lene Johansen.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar fra Politikens Forlag.

I Mødre og døtre – samtaler om kærlighed og tab – fortæller Christine Antorini, Ritt Bjerregaard, Hanne-Vibeke Holst og Anne Linnet om, hvordan de hver især oplevede og håndterede tabet og sorgen, da de alle fire omtrent samtidig mistede deres mødre.

Journalisten Lene Johansen har været til stede under de fires samtaler. Hun har lyttet, stillet spørgsmål og skrevet selve bogen. Bogen udkom første gang i 2010 under titlen Min mor er død. Mødre og døtre indeholder en ny del, hvor de fire kvinder ser tilbage på de år, der er gået, siden de mistede deres mødre og fortæller om, hvordan de i dag oplever deres tab. Det er fire meget forskellige beretninger om tab, sorg og savn – alle meget tankevækkende

De fire kvinder optræder også i samtalebogen Livsmodig af Gitte Løkkegaard, hvor de taler om kvindeliv, kærlighed og kunsten at leve til allersidste suk.

Mødre og døtre er ligesom Livsmodig en skøn, livsbekræftende og inspirerende bog, som jeg vil anbefale på det varmeste.

Læs mere om Mødre og døtre på Politikens Forlags hjemmeside.

Læs videre