Så ens – og dog så forskellige

Som jeg skrev i mit seneste indlæg, var der en masse mennesker på Bakken i søndags.

Der var temmelig sikkert en hel del bedsteforældre, der hyggede sig med børn og børnebørn – præcis som os.

Der var én bestemt bedstefar, vi lagde ekstra meget mærke til. Det gjorde vi, fordi han er sådan én, vi allesammen synes, vi kender, selv om vi i virkeligheden aldrig har mødt ham. Han tog sig opmærksomt og omsorgsfuldt af sine børnebørn. De hyggede sig sammen – det kunne man se på lang afstand.

Det fik mig til at tænke på, at de tætte bånd mellem en bedstefar og hans børnebørn  er de samme, hvad enten bedstefaderen er generalsekretær i NATO eller folkeskolelærer i Næstved.

Der kan så være andre ting, der er vidt forskellige. En af de mere iøjnefaldende er, at den ene bedstefar er nødt til at have livvagter med, når han er på Bakken med familien – det behøver den anden heldigvis ikke.

Læs videre

Vinder af Da Carl blev rasende

Jeg har trukket lod blandt deltagerne i konkurrencen om bogen om elefantungen Carl.

Vinder af bogen blev Susanne, der skrev : “En skøn bog at vinde til mine skønne børnebørn !!”

Susanne, send mig en mail med dit fulde navn og din adresse, så varer det ikke længe, før du og dine børnebørn kan læse bogen om Carl.

 

Læs videre

Farfar fortæl nu

Jeg har tidligere omtalt bøgerne Farmor, fortæl nu og Mormor, fortæl nu her på bloggen. Bøgerne er beregnet til, at bedstemødre skal skrive deres erindringer ned til deres børnebørn.

Nu er det bedstefædrenes tur. Farfar, fortæl nu og Morfar, fortæl nu er netop udkommet på Gads Forlag. Der er også en bog, der hedder Bedstefar, fortæl nu.

Bøgerne er skrevet af Elma van Vliet og bearbejdet til dansk af Sarah von Essen.

Læs videre

Allerede

I går meldte vi os til årets bedsteforældredag i Sanders vuggestue. Den vil vi ikke gå glip af.

Det er tredie gang vi skal til bedsteforældredag i vuggestuen – og det bliver jo så også sidste gang, i hvert fald mens Sander går der. Hvad fremtiden bringer af nye børnebørn og bedsteforældredage, kan man jo ikke spå om.

I hvert fald glæder vi os til bedsteforældredagen, hvor vi traditionen tro skal medbringe en blomst, som vi skal plante sammen med Sander.

Det første år, vi var til bedsteforældredag, var Sander endnu så lille, at alt det med at plante blomster ikke rigtig havde hans interesse. Han var ikke fyldt et år endnu på det tidspunkt og var meget mere interesseret i, at vi holdt ham i begge hænder og støttede ham, så han kunne spadsere rundt på legepladsen.

Sidste år var han helt med på, at vi skulle plante blomst – og ikke mindst vande den. Han vandede og vandede.

Det skal nok blive hyggeligt igen i år, og vi glæder os.

Læs videre

Det’ min farmor

Vi hentede Sander i vuggestuen i dag. Jeg stod lidt i døren og kiggede på, at han legede. Da han fik øje på mig, lød det glædestrålende:”Det’ min farmor!” – og i næste øjeblik, da han også så sin farfar: “Det’ min farfar!” Det er lykken at hente sit barnebarn i vuggestuen, ikke mindst når man får sådan en modtagelse.

Madkassen blev hentet i køleskabet, og så var Sander ellers hurtigere end hurtigt ude i garderoben og fandt sin jakke og sine støvler. Klar til afgang.

Så smuttede vi en tur på biblioteket. Det var ved at være længe siden, vi havde været der sidst, og vi hygger os så godt med de biblioteksbesøg alle tre. I dag var det mest den store togbane, der var spændende.

En times tid hyggede vi os, inden det var tid til at køre Sander hjem.

Da vi nu alligevel var på biblioteket, fik vi også lige fornyet vores pinkoder, så vi nu kan låne e-bøger på e-reolen. Dejligt!

Læs videre