Farmor fortæl nu

Jeg har lige haft lejlighed til at gennemlæse endnu en bog, der er beregnet til, at man som bedstemor skal skrive erindringer ned til sit barnebarn.

Farmor,  fortæl nu af Elma van Vliet er bearbejdet til dansk af Sarah von Essen.

Tanken med bogen er, at barnebarnet giver den til sin farmor, som så skal skrive sine erindringer i bogen og give den tilbage til barnebarnet.

Bogen er delt op i afsnit, der omhandler alt lige fra barndom og familie, hverdagsliv, fester og traditioner, job og karriere til kærester og kærlighed, børn og børnebørn og meget mere.

De enkelte afsnit indeholder masser af spørgsmål og god plads til at skrive svar. Et spørgsmål kan f.eks. være: “Hvordan så dit værelse ud? Havde du det for dig selv, eller skulle du dele det med dine søskende?” eller:”Hvor mødte du min farfar? Hvorfor blev du forelsket i ham?” og: “Hvad kan du bedst lide ved at være farmor?”

Når alle de mange spørgsmål er besvaret, skulle resultatet gerne være en meget personlig erindringsbog .

Der er også plads til billeder og udklip i bogen – og måske en af farmors hemmelige madopskrifter. Til støtte for hukommelsen rummer bogen også et afsnit med store historiske begivenheder fra de sidste 90 år.

Bogen findes naturligvis også i en version til mormødre, Mormor, fortæl nu og til bedstemødre, Bedstemor, fortæl nu.

Jeg vil anbefale bogen til bedstemødre, som er glade for at skrive, for der forestår et stort skrivearbejde, når bogen skal udfyldes. Til gengæld tror jeg, at der kan komme en meget fin familiekrønike ud af det, hvis man besvarer alle bogens spørgsmål.

Læs videre

Portal for bedsteforældre

Jeg har lige opdaget, at der findes en portal, “et mødested for bedsteforældre og alle andre, der interesserer sig for relationer mellem bedsteforældre, børn og forældre.” Kvinden bag borneborn.dk er Ditte Trolle – hun fortæller  om sig selv, at hun er 61 år, hjemmesidenørd, læge, mor og bedstemor.

Læs videre

Partners in crime

Så har man hørt det med. En 85-årig farmor og hendes 30-årige barnebarn anholdt for butikstyveri.

Godt nok er det dejligt, når bedsteforældre og børnebørn finder nogle aktiviteter at være fælles om, men historien her går da alligevel temmelig langt over stregen. Man tror næppe sine egne øjne, når man læser sådan noget.

Læs videre

Endnu et bud

Der er efterhånden skrevet en del bøger og artikler om relationerne mellem generationerne.

Jeg har netop læst en artilkel på 24.dk, hvor familieterapeut og forfatter Jesper Juul giver sit bud på, hvad bedsteforældre og børnebørn betyder for hinanden.

Læs videre

Børnebørn

Jeg har lige læst Børnebørn – en antologi om bedsteforældre og deres børnebørn.

30 mere eller mindre kendte mennesker fortæller i bogen om, hvordan de oplever rollen som bedsteforældre. Blandt dem, der fortæller om deres forhold til børnebørnene i bogen, er Lisbeth Dahl, Merethe Stagetorn, Johannes Møllehave og Susan Moody.

Bogens afsnit er meget forskellige, men alle er meget læseværdige og bekræfter  med al ønskelig tydelighed, at der er et utal af måder at gribe rollen som bedstemor/bedstefar an på.

Fælles for de 30 bedsteforældre i bogen er, at de giver udtryk for stor kærlighed til børnebørnene.

Læs videre