Oktober er tæt på at være bag os

aeblehoestioktober

Endnu en måned er ved at være gået – jeg synes simpelt hen, at efterårsmånederne  flyver afsted i susende fart i år.

Vi har ikke haft gang i de helt store projekter men i en masse små i månedens løb. Blandt andet har vi gået og hygget os med at forny vores hjem med lidt nyt på væggene. Det blev bl.a. til en ny plakat i en gammel ramme og nye rammer til et par gamle billeder. Vi fik også været en tur i Ikea efter en billedhylde, som nogle af de små billeder nu er blevet anbragt på.

Vi fik også årets æblehøst i hus. Pærer har vi ikke haft så mange af i år. En god del af dem blev nemlig flået af grenene under et gevaldigt blæsevejr, længe før de var modne.

Vi har plantet et par nye roser her i oktober. Begge to Eden Rose, som man efter min mening ikke kan få for mange af.

Bloggen fik et nyt udseende i oktober.

I månedens løb fik jeg også læst nogle virkelig gode bøger bl.a. Der vokser et træ i Brooklyn og Hva’ så nu?

Gem

Gem

Gem

Læs videre

Lidt fornyelse må der til

Bloggen har fået et nyt design. Det er ikke nogen kæmpestor forandring, men bare en lille fornyelse.

Jeg er ikke helt færdig med at rykke rundt og rette til, men det kommer stille og roligt. Så hvis I klikker herind på bloggen, og det hele roder, så må I bære over med mig.

Læs videre

Glæden ved at fuldføre et projekt

Der er lidt stille på bloggen i denne tid. Jeg ved egentlig ikke helt hvorfor. Det er bare som om, jeg er løbet lidt tør for ord lige nu. Jeg tror, at det har noget at gøre med, at jeg for ikke så længe siden fik færdiggjort det skriveprojekt, som har rumsteret i mine tanker i årevis, og som jeg endelig fik gjort noget ved her i løbet af april, maj og juni.

Da min lille bog om livet med eksem var skrevet færdig, var jeg helt på toppen af glæde over at have gjort alvor af min plan om at skrive den. Det er som om, at da det sidste punktum var sat i bogen, så havde jeg ikke rigtig mere på hjerte. Jeg ved, at skrivelysten kommer igen. Det gør den altid. Måske presser et blogindlæg sig på lige om lidt – det er ikke til at vide. Indtil da får jeg læst nogle bøger og beskæftiget mig med andre ting – så skal inspiration og lyst til at blogge nok dukke op igen.

Læs videre

Siden sidst

Tiden flyver, og det er ved at være længe siden, jeg har skrevet her på bloggen.

Siden sidst har vi haft dejlige stunder med familien. Blandt andet har vi fejret vores barnebarns 8-års fødselsdag. Det var en dejlig dag, vejret var skønt, og vi hyggede os.

På mors dag blev jeg forkælet med skønne blomster.

Desværre har det ikke været sjov og ballade det hele. Jeg har igen en infektion i mit eksem og er i gang med en 10-dages kur på bredspektret penicillin. Jeg har prøvet det mange gange før, men alligevel slår det mig lidt ud af kurs hver gang. Vi skulle have været på udflugt sammen med min søster og svoger og min bror, men jeg måtte melde afbud og tage til vagtlægen i stedet.

Jeg havde ellers glædet mit til vores udflugt – vi skulle have været en tur tilbage til vores barndoms kendte stier. Det er noget, som er ved at udvikle sig til en dejlig tradition. Mine søskende var så søde at blive enige om at udsætte turen til en anden dag, hvor jeg kan være med. Så det glæder jeg mig til.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Læs videre

En lille snak i radioen

I forrige uge var jeg en tur forbi DR Sjællands studier i Næstved.

Jeg skulle interviewes til et kort indslag i radioprogrammet Klik på P4 med afsæt i mit indlæg på bloggen om e-bogen om atopisk eksem, som jeg skriver på.

Interviewet blev optaget og jeg fik besked om, at jeg ville få en sms i forvejen, når indslaget kom med i programmet.

Jeg har gået og været lidt spændt på at høre det færdige indslag, som jo er klippet og redigeret.

I dag fik jeg så besked på telefonen – indslaget ville komme med i eftermiddagens progam.

Hvis du har lyst til at høre indslaget, kan du finde det på Kliks programside.

Gem

Læs videre