Bliv hos mig

Mens jeg har plejet min influenza, har jeg læst Bliv hos mig af Harlan Coben.

Bogen handler om Megan, der er gift med Dave og mor til to halvstore børn. Hun er glad for sin trygge og rolige tilværelse men savner alligevel indimellem det lidt mere vilde liv, hun levede, før hun blev gift. Et liv som hun aldrig har fortalt sin mand sandheden om.

Dengang var hun lidt varm på den dygtige fotograf, Ray – og det var gengældt, men deres veje skiltes, da Megan stak af efter nogle mystiske begivenheder i den by, de boede i.

En mand forsvand sporløst. Sagen blev aldrig opklaret, men politimanden Broome gav aldrig slip på håbet om at finde ud af, hvad der egentlig skete.

Efter 17 år dukker der noget op, der fører til, at fortidens hemmeligheder bliver afsløret.

De andre bøger af Coben, jeg har læst, har været spændende, men denne her overgår de forrige. Den er virkelig, virkelig spændende. Min høje puls under læsningen kan helt sikkert ikke kun tilskrives influenzaen.

Læs mere om bogen her.

Gem

Gem

Gem

Læs videre

Årets højdespringer

Jeg har været syg i juledagene og har ikke været meget oppe. Jeg har tilbragt dagene på sofaen under et lunt tæppe. Jeg har ikke rigtig haft lyst til at læse, så når jeg ikke har småsovet, har jeg kigget lidt rundt i Blogland og har også kastet et blik på min egen blogstatistik.

Indlæg med omtale/anmeldelse af bøger hører til mine mest læste indlæg, og her i 2016 har et enkelt indlæg i særlig grad skilt sig ud. Det er årets absolutte højdespringer, og selv om indlægget er skrevet for et halvt år siden, skaber det stadig trafik. Indlægget handler om bogen Få styr på dit stofskifte, og at det er blevet læst så mange gange vidner desværre om, at mange lider af stofskiftesygdomme, og at en del ikke er velbehandlede.

Læs videre

Til forlagsreception

I torsdags var jeg inviteret til reception på Gads Forlag.

Jeg anmelder jo af og til bøger bl.a. fra Gads Forlag, og det var rigtig hyggeligt at få hilst på de rare mennesker fra forlaget,  som jeg hidtil kun havde kendt fra vores mailkorrespondance.

Jeg mødte også en blogger-kollega, som jeg ikke havde hilst på før. Det var Sascha, der er kvinden bag Livet i dukkehuset.

Det er altid rart at udveksle erfaringer med andre bloggere, og arrangementet på forlaget var på alle måder hyggeligt og inspirerende.

Læs videre

Æbler og rødbeder fra egen have

Vi er gået i køkkenet.

Henrik er ved at lave juice af nogle af alle de mange dejlige æbler fra haven, og jeg er ved at koge sæsonens sidste rødbeder.

Rødbederne skal syltes efter den gode, gamle opskrift fra mit oldgamle og hårdt prøvede eksemplar af Den grønne syltebog.

Som man kan se på billedet, er bogen godt slidt. Den er virkelig blevet brugt og bliver det stadigvæk.

Prisen sidder bag på bogen endnu. Den har kostet den nette sum af 4,25.

Den grønne syltebog blev udgivet første gang i 1938 og er stadig at finde på hylden hos boghandleren.

Gem

Gem

Gem

Gem

Læs videre

At høre hjertet slå

For nogen tid siden fortalte jeg om en rigtig, rigtig god bog, jeg havde læst. Hjertets stemme af Jan-Philipp Sendker. Jeg fortalte også, at bogen egentlig var en toer, og at jeg ikke havde læst den første.

Det har jeg nu.

At høre hjertet slå er historien om Julia, der rejser til Burma for at forsøge at finde sin far. Han forsvandt pludselig fra familiens hjem i New York, og flere år senere giver fundet af et gammelt brev, han har skrevet men aldrig sendt, Julia håb om, at han måske opholder sig i Burma, hvor han er født.

I Burma møder Julia en mand, der åbenbart kender hendes far vældig godt. Han fortæller Julia om faderens barndom og opvækst. Han fortæller også en meget rørende og smuk kærlighedshistorie.

At høre hjertet slå er en meget gribende kærlighedshistorie – fuldstændig ligesom Hjertes stemme. Jeg har lyst til at læse Hjertets stemme igen for at få alle de nuancer med, man måske går glip af, når man læser bøgerne i omvendt rækkefølge.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Læs videre