Farmor fortæl nu

Jeg har lige haft lejlighed til at gennemlæse endnu en bog, der er beregnet til, at man som bedstemor skal skrive erindringer ned til sit barnebarn.

Farmor,  fortæl nu af Elma van Vliet er bearbejdet til dansk af Sarah von Essen.

Tanken med bogen er, at barnebarnet giver den til sin farmor, som så skal skrive sine erindringer i bogen og give den tilbage til barnebarnet.

Bogen er delt op i afsnit, der omhandler alt lige fra barndom og familie, hverdagsliv, fester og traditioner, job og karriere til kærester og kærlighed, børn og børnebørn og meget mere.

De enkelte afsnit indeholder masser af spørgsmål og god plads til at skrive svar. Et spørgsmål kan f.eks. være: “Hvordan så dit værelse ud? Havde du det for dig selv, eller skulle du dele det med dine søskende?” eller:”Hvor mødte du min farfar? Hvorfor blev du forelsket i ham?” og: “Hvad kan du bedst lide ved at være farmor?”

Når alle de mange spørgsmål er besvaret, skulle resultatet gerne være en meget personlig erindringsbog .

Der er også plads til billeder og udklip i bogen – og måske en af farmors hemmelige madopskrifter. Til støtte for hukommelsen rummer bogen også et afsnit med store historiske begivenheder fra de sidste 90 år.

Bogen findes naturligvis også i en version til mormødre, Mormor, fortæl nu og til bedstemødre, Bedstemor, fortæl nu.

Jeg vil anbefale bogen til bedstemødre, som er glade for at skrive, for der forestår et stort skrivearbejde, når bogen skal udfyldes. Til gengæld tror jeg, at der kan komme en meget fin familiekrønike ud af det, hvis man besvarer alle bogens spørgsmål.

Læs videre

Portal for bedsteforældre

Jeg har lige opdaget, at der findes en portal, “et mødested for bedsteforældre og alle andre, der interesserer sig for relationer mellem bedsteforældre, børn og forældre.” Kvinden bag borneborn.dk er Ditte Trolle – hun fortæller  om sig selv, at hun er 61 år, hjemmesidenørd, læge, mor og bedstemor.

Læs videre

Gratis refleksveste

I onsdags bestilte jeg refleksveste hos TrygFonden.

I dag lå de allerede i min postkasse.

Vestene er rare at have, nu hvor dagene bliver kortere, og man skal færdes på cykel og til fods i de mørke timer.

Vestene fås til voksne i one size og til børn i tre forskellige størrelser. Man kan bestille tre veste pr. hustand – ganske gratis. Bestil her.

Læs videre

Tivolitur med familien

I går var vi en tur i Tivoli – næsten hele familien. Det er efterhånden vanskeligt at samles allesammen på en gang, der er næsten altid mindst én, der er på arbejde eller på anden måde forhindret. Så vi må bare være glade, når det lykkes at være næsten fuldtallige.

I går gik turen altså til Tivoli. Vi var allesammen spændte på, hvad Sander ville sige til det. Han nød det i fulde drag. Han vendte og drejede hovedet og kiggede og kiggede på alt det spændende. Udover alle forlystelserne var der mange andre spændende ting, der fangede hans opmærksomhed. Der var f.eks et par helikoptere, der cirkulerede længe i luften over os, der var alle “vandpytterne” (springvand og bassiner), og der var ænderne.

På et tidspunkt susede Sander afsted efter en and, mens han skrålede: “Fanger dig. Fanger dig!” Det lykkedes dog at indfange ham, før han fik fat i det arme fjerkræ. Så alle var glade, og ingen led overlast.

Det var en fornøjelse for os allesammen at opleve Tivolituren sammen med Sander og se hans glæde.

Læs videre

Igen

Jeg  passede Sander i formiddags. Vi havde det noget så hyggeligt. Vi gik tur i solskinsvejret, vi lagde puslespil og legede med Duplo.

Sander hentede også De Små Synger og bad mig om at synge om “kat”. Jeg begyndte at synge Se den lille kattekilling, men det faldt ikke i god jord. Sander sagde “Vit bum-bum”, men det fattede jeg ikke noget af. Til sidst fandt han selv den rigtige sang i sangbogen og viste mig, at det var den, han gerne ville høre. Det var Der sad to katte på et bord. Selvfølgelig!

Da endelig tiøren var faldet, og jeg sang den rigtige sang, kunne Sander slet ikke blive træt af at høre den. Hver gang jeg havde sunget sangen til ende, sagde han:”Igen!”

Så der blev skrålet igennem. Man må jo benytte sig af det, når der endelig er nogen, der sætter pris på den sangstemme, man nu engang er udstyret med. Min sangstemme er virkelig ikke god, og der er da heller ikke nogen, der har opfordret mig til at synge, siden min yngste søn var lille og godt gad at lægge øre til.

Læs videre