Tivolitur med familien

I går var vi en tur i Tivoli – næsten hele familien. Det er efterhånden vanskeligt at samles allesammen på en gang, der er næsten altid mindst én, der er på arbejde eller på anden måde forhindret. Så vi må bare være glade, når det lykkes at være næsten fuldtallige.

I går gik turen altså til Tivoli. Vi var allesammen spændte på, hvad Sander ville sige til det. Han nød det i fulde drag. Han vendte og drejede hovedet og kiggede og kiggede på alt det spændende. Udover alle forlystelserne var der mange andre spændende ting, der fangede hans opmærksomhed. Der var f.eks et par helikoptere, der cirkulerede længe i luften over os, der var alle “vandpytterne” (springvand og bassiner), og der var ænderne.

På et tidspunkt susede Sander afsted efter en and, mens han skrålede: “Fanger dig. Fanger dig!” Det lykkedes dog at indfange ham, før han fik fat i det arme fjerkræ. Så alle var glade, og ingen led overlast.

Det var en fornøjelse for os allesammen at opleve Tivolituren sammen med Sander og se hans glæde.

Læs videre

Igen

Jeg  passede Sander i formiddags. Vi havde det noget så hyggeligt. Vi gik tur i solskinsvejret, vi lagde puslespil og legede med Duplo.

Sander hentede også De Små Synger og bad mig om at synge om “kat”. Jeg begyndte at synge Se den lille kattekilling, men det faldt ikke i god jord. Sander sagde “Vit bum-bum”, men det fattede jeg ikke noget af. Til sidst fandt han selv den rigtige sang i sangbogen og viste mig, at det var den, han gerne ville høre. Det var Der sad to katte på et bord. Selvfølgelig!

Da endelig tiøren var faldet, og jeg sang den rigtige sang, kunne Sander slet ikke blive træt af at høre den. Hver gang jeg havde sunget sangen til ende, sagde han:”Igen!”

Så der blev skrålet igennem. Man må jo benytte sig af det, når der endelig er nogen, der sætter pris på den sangstemme, man nu engang er udstyret med. Min sangstemme er virkelig ikke god, og der er da heller ikke nogen, der har opfordret mig til at synge, siden min yngste søn var lille og godt gad at lægge øre til.

Læs videre

Man skal ikke undervurdere cykelstativer

Det var ikke et barnebarn i topform, vi havde på besøg i går.

Han var lidt forkølet. Og lidt træt. Humøret var ikke helt så højt, som det plejer.

Strukturændringer  i vuggestuen har medført, at Sander efter sommerferien er kommet ind på en anden stue. En stue for de ældste vuggestuebørn. Det har været hårdt for ham, og han har været rigtig ked af det.

Så alt i alt var der god grund til, at den lille guttermand ikke var helt så glad, som han plejer at være.

Det betød, at vi måtte oppe os lidt ekstra for at holde ham i humør. Duplo-tingende var et hit ligesom sidst, så det hyggede vi os med en times tid. Bagefter var det tid til at benytte sig af, at vejret var dejligt. Vi skulle ud i den friske luft.

Den planlagte tur til stationen for at kigge på tog droppede vi til fordel for en kortere tur til skolens legeplads. Det var til gengæld også skægt. Det allerbedste var sjovt nok slet ikke selve legepladsen – men skolens cykelstativer. Der fandt Sander nemlig ud af , at han kunne sidde og “køre motorcykel”. Dejligt, når børn har fantasi.

Læs videre

Jeg har lige læst …

Jeg har lige læst Sådan støtter du dit barns udvikling – Fra tilfreds baby til glad tumling af Helen Lyng Hansen (Gads Forlag).

Ved at læse bogen kan man få en bedre forståelse for barnets udvikling og behov de første vigtige år frem til 3-års alderen. Forfatteren, der også er sundhedsplejerske, giver mange gode råd om, hvordan man støtter barnet i den rivende udvikling, det gennemgår.

Det har været spændende at læse bogen – den rummer masser af interessant og brugbar information – også for en bedstemor. Da mine børn var små, lænede man sig typisk op ad  Benjamin Spocks anbefalinger i Bogen om Barnet. Der er kommet meget ny viden på området i mellemtiden.

Læs videre