Brødbogen

broedbogen

Jeg har haft den fornøjelse at gennemse Brødbogen af Annemette Voss Fridthjof.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar.

Jeg er selv glad for at bage brød, og har glædet mig til at få bogen i hænderne. Jeg køber stort set aldrig brød, da jeg synes, at det hjemmebagte smager så meget bedre. Men selv om man er vant til at bage godt brød, er der altid mulighed for at lære noget nyt. F.eks. bager jeg surdejsrugbrød men er aldrig rigtig kommet i gang med at bage hvedebrød med surdej. Derfor har jeg med stor interesse læst Annemette Voss Fridthjofs udførlige vejledning til, hvordan man starter og plejer en god hvedesurdej. Det må jeg prøve på et tidspunkt. Bogen har i hvert fald givet mig blod på tanden.

I det hele taget er bogen spækket med gode vejledninger, tips og tricks til både begyndere og lidt mere øvede hjemmebagere. Der er masser af fristende, enkle opskrifter på brød og boller både med og uden surdej, kort eller lang hævetid. Bogen fortæller alt, hvad man behøver at vide, for at kunne opleve glæden ved at servere og spise virkelig lækkert hjemmebagt brød. Som et ekstra plus er bogen toplækker i sig selv, med pæne farver og skønne billeder, der får tænderne til at løbe i vand.

Læs mere om Brødbogen hos PolitikensForlag.

Læs videre

Et af mine foretrukne indkøbssteder på nettet

med24

Indlægget indeholder reklame/affiliate links.

Som jeg tidligere har fortalt her på bloggen, er jeg glad for at handle over nettet.

Jeg handler rigtig tit hos Med24. Der er simpelt hen samlet så mange forskellige varer på ét sted – og til rigtig gode priser. Jeg køber kosttilskud som fiskeolie og vitaminpiller, shampoo, helsekost, økologiske kolonialvarer og meget andet. Det er også hos Med24, jeg har købt min dejlige Yummii Yummii madkasse i stål.

Økologiske varer har shoppen et kæmpestort udvalg af. Der er både krydderier, mandler, nødder, dadler, kakao, te, quinoa, lakrids og alt, hvad hjertet ellers kan begære. Der er et kæmpe udvalg af plejeprodukter og alt, hvad man har brug for til førstehjælpskassen.

Med24 byder også på et væld af dejlige gaveideer af mange forskellige typer og i forskellige prislag.

Som nævnt handler jeg tit i webshoppen, og jeg er en meget tilfreds kunde. Kast et blik på Med24 – der er mange, mange flere varekategorier end dem, jeg har nævnt her.

Læs videre

Blomstrende træer i haven

blomstendetraerihaven

Træerne i vores have blomstrer så smukt og gavmildt lige nu. Det bliver ikke smukkere. Jeg suger det skønne syn til mig, alt hvad jeg kan. Blomstringen varer så kort tid, så det skal nydes i fulde drag, så længe muligheden er der. Heldigvis kan jeg se næsten alle træerne fra vinduerne i både soveværelse, stue og køkken. Det er den fineste udsigt.

Man bliver jo næsten helt rundtosset af lykke over alle de smukke blomster.

Læs videre

Helt uden gluten

heltudengluten

Jeg har haft den fornøjelse at gennemlæse Helt uden gluten af Kathrine Rosamunde Virring og Mette Marie Viscor.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar.

Tilbage i firserne spiste jeg i nogle år glutenfri mad efter råd fra min allergispecialist. Dengang var der ikke særlig mange alternativer til almindeligt mel at finde på hylderne i supermarkederne, og det var mere end svært at finde opskrifter på brød uden gluten. Men det gik. Man kan jo vænne sig til meget, og efterhånden fandt jeg ud af at bage noget brød, der var til at spise. Efter nogle år begyndte jeg at spise almindeligt rugbrød igen og senere også hvedebrød af og til.

Med mine erfaringer med bagning uden gluten i bagagen var det helt enestående at få den smukke og indbydende bog Helt uden gluten i hånden. Det kom faktisk lidt bag på mig, at der er sket meget på det område, siden jeg beskæftigede mig med det sidst. Det er meget glædeligt.

Nu har jeg taget fat på en periode uden gluten igen for at se, om det måske kan have en gavnlig indflydelse på mit eksem. I den forbindelse har det været en gave at stifte bekendtskab med bogen Helt uden gluten. Bogen byder på en gennemgang af forskellige glutenfri meltyper og andre spændende ingredienser samt generelle fif til, hvordan man i det hele taget griber bagningen an, når man bager uden gluten. For en glutenfri dej skal behandles lidt anderledes end en dej af almindeligt hvede- eller rugmel.

Til mit held er mange af opskrifterne mælkefri – eller mælken kan sagtens skiftes ud med anden væske. Så selv om jeg er mælkeallergiker, kan jeg bruge opskrifterne.

Bogen er fuld at inspirerende og indbydende opskrifter og skønne billeder af lækkert bagværk. Jeg har planlagt, at jeg skal i gang med at bage mit glutenfri brød med surdej. Det har jeg ikke prøvet før, så det er jeg meget spændt på.

Jeg skal lige love for, at glutenfri bagning og glutenfrit brød er noget helt andet og meget bedre i dag, end det var for 30 år siden.

Læs mere om Helt uden gluten på Politikens Forlags hjemmeside.

Læs videre

Blomstrende frugttræer

blomstrrendefrugttraer

Vores største pæretræ går helt amok i sin blomstring i år, det er så flot. Så hvis ellers der er bier nok, og de gør deres arbejde, burde vi kunne se frem til en masse skønne pærer til efteråret.

Til gengæld er det kun et af vores tre æbletræer, der virkelig har mange blomster i år, men man kan ikke altid få det hele.

Læs videre
1 2 3 18