Blog
Jeg er ved at læse Børnebørn – En antologi om bedsteforældre og deres børnebørn.
Bogen er krydret med små guldkorn som dette:
Pension betyder, at man rejser rundt og ser noget andet. Anna , 7 år
Jeg har noget gammel julepynt i karton liggende i gemmerne. Det er bl.a. nogle nisser, som vi klippede for mange år siden.
Nå, men det er egentlig ikke selve julepynten, jeg vil fokusere på, men derimod det gamle blad, jeg opbevarer pynten i. Nissepynten ligger så fint og glat mellem siderne i bladet.
I dag, da jeg havde fundet sagerne frem, fik jeg lige lyst til at kigge lidt i det der blad, som er et Alt om Håndarbejde fra november 1987. Det var helt sjovt at gense de forskellige opskrifter og mønstre. Det var mest juleting – bl.a. seks forskellige tællemønstre til broderier med motiver under fællesbetegnelsen nissebal.
Det er da ren retro julehygge.
Jeg har bagt småkager i dag. Kun én slags – dem vi under ingen omstændigheder kan undvære til jul. Så må vi se, om jeg gider bage flere. De fleste år bager jeg to slags småkager, men det er altså også sket, at jeg kun har bagt de her helt nødvendige vanillekager.
Når jeg tænker på min mors julebagning, så var det en helt anden snak. Der var ingen smalle steder. Hun kogte klejner og bagte jødekager, havregrynskager og kokoskranse. Hvert år. Og som jeg husker det, var der virkelig mange af hver slags. Store kagedåser blev fyldt op.
Som barn elskede jeg at være med til at bage til jul. Det var så hyggeligt at være med til vride klejner og forme kokoskranse. For slet ikke at tale om jødekagerne – dem var det en sand fest at være med til at bage. Alt det pilleri med at rulle dejen ud, stikke kagerne ud, pensle med æg og drysse med kanelsukker og mandler. Det kunne jeg ikke få nok af.
Men det var dengang.
Klistermærke-hjertet her har jeg fået – helt gratis – i Irma.
Det er da meget nuttet – så lad det være dagens julehjerte – og dagens opfordring.
I en kold tid kan man heldigvis sagtens blive varm om hjertet. Det blev jeg i morges, da jeg så en lille dreng – på størrelse med en havenisse – komme travende i sneen med den karakteristiske vraltende gang små børn har, når de er pakket ind i en masse varmt vintertøj. Nåååh, hvor så han sød ud. (Ja, det var selvfølgelig Sander.)
Hvor er jeg bare heldig at være farmor til sådan en lille guldklump.