Blog
Så er julepynten pakket væk. Kun julekortene, der pryder væggen frem til 1. januar, vidner om, at det lige har været jul.
Indeni fylder glade minder om en stille og rolig jul med masser af hygge, snak og nærvær.
Mine juleforberedelser er ikke gået efter planen i år. Lige meget hvad jeg har planlagt, så er der på en eller anden måde kommet noget i vejen. Med andre ord er vores jul ikke specielt velforberedt i år.
Jeg har opdaget, at det på nogle områder godt kan gå an at springe over, hvor gærdet er lavest. Også i juletiden.
Normalt plejer mine juleforberedelser at være beherskede, men i år må de nærmest betegnes som minimalistiske. Men jeg er sikker på, at det nok skal blive jul alligevel.
Så er det tid. Høje tid endda.
Jeg indleder om et øjeblik årets andejagt. Det er især de økologiske ænder, jeg går efter.
Så pas på derude.
Da jeg var barn, fik man hvert år en julegave fra FDB, hvis man var medlem. Det var min farmor, og det år, hvor denne historie udspiller sig, var gaven en rund serveringsbakke i plastik. Min farmors bakke var blommefarvet.
En af juledagene havde min farfar og farmor besøg af min faster og onkel og deres børn. Min onkel var kok og hjalp selvfølgelig sin svigermor/min farmor i køkkenet. Men noget gik galt. På en eller anden måde fik han sat den der plastikbakke ind i den varme ovn. Det kunne bakken selvfølgelig ikke tåle. Den krympede gevaldigt og antog en let foldet oval form med hul i midten.
Min farmor var ikke rådvild og heller ikke uden humor. Så hun genanvendte serveringsbakken – som fotoramme. Den kom op på væggen – naturligvis med et billede af min onkel i.