Før jeg blev farmor

Inden jeg selv blev bedstemor, kunne jeg nogen gange godt synes, at folk var lige lovlig fjollede at høre på, når de snakkede om deres børnebørn.

De sagde jo allesammen: “Bare vent til du får børnebørn. Det er fantastisk. Der er sandelig noget at glæde sig til.” Og de havde julelys i øjnene, når de snakkede om deres små øjesten.

Jeg tænkte: “Ja, ja den er god med Jer!” Inderst inde vidste jeg da godt, at det helt sikkert ville blive dejligt at få børnebørn – men helt ærligt – behøvede de at tage meget på vej?

Men nu hvor jeg er blevet farmor, er jeg selvfølgelig lige så fjollet som alle andre bedsteforældre. Jeg forsømmer skam heller ingen lejlighed til at blære mig over at være farmor til sådan en perfekt lille skabning! (Ja, for han er selvfølgelig verdens 8. vidunder!)

Og til alle, der ikke er blevet bedsteforældre endnu, er der kun at sige: Glæd Jer, for det er dejligt!

Læs indlægget

Første forsøg

I går bagte jeg pitabrød for allerførste gang. Jeg havde truet med det længe, men det var ikke rigtig blevet til noget.

I går skulle det så være. Der skulle bages pitabrød. Nogen grove nogen. Efter egen opskrift selvfølgelig. Mindre kunne da ikke gøre det.

Det gik rigtig godt. De blev gode. Jeg fik masser af ros for de pitabrød – af Henrik. Han kunne da også bare ha’ prøvet på andet.

Så nu kan jeg tilføje pitabrød til min egen helt private samling af farmor-opskrifter. Farmors grove pitabrød. Sådan!

En dag gør jeg mig nok den ulejlighed at skrive opskrifterne ind her på bloggen. Måske?

Lad os nu se. Nogen gange kan der godt være langt mellem tanke og handling.

Gem

Gem

Læs indlægget

Kornblomster

Jeg elsker den farve, kornblomster har. Kornblomstblå – den farve gør mig glad.

Kornblomster er – ligsesom de fleste andre blomster – smukkest i flok. Sådan en mark, hvor de bare står som et stort stykke blåt hav, det er smukt.

Det er ikke så tit, man ser sådan en mark. Mindre kan også gøre det.

I hvert fald blev jeg rigtig glad, da jeg stod op i morges og så, at der stod kornblomster i en lille vase i køkkenet.

Henrik havde været ude på en lang cykeltur i de tidlige morgentimer, mens jeg stadig sov skønhedssøvn. Og så havde han plukket kornblomster med hjem til mig.

En dejlig start på dagen!

Læs indlægget

Lillebitte og endnu mindre

Vi synes jo, at vores otte uger gamle barnebarn er lillebitte. Selv om han vokser godt og ved seneste vejning nærmede sig de seks kilo – så er han jo et bette pus.

Forleden dag indløb der så på min mobiltelefon besked om, at et familiemedlem netop er blevet mor. Hun har født en lille datter. En fin lille pige på bare 2700 gram. Jeg har kun set babyen på et foto på mobilen, men selv på et billede kan man jo se, hvor lillebitte et barn på 2700 gram er.

I sammenligning med den lille nyfødte pige virker vores barnebarn som en rigtig stor kraftkarl. Alting er jo relativt.

Læs indlægget

Godt selskab

Jeg nyder at lade mig opsluge af en rigtig god bog. Bare sådan en halv time af og til. Eller meget gerne mere, hvis der er tid.

I øjeblikket læser jeg andet bind af Stieg Larsson’s trilogi – Pigen der legede med ilden. Nøjagtig som første bind er den nervepirrende spændende.

Jeg læste første bind sidste år. For at strække den gode oplevelse med de tre bøger Larsson har skrevet, har jeg ventet så længe, jeg overhovedet kunne, med at begynde på andet bind. Forventningens glæde skal man ikke kimse af. Alligevel er jeg ikke helt sikker på, at jeg kan vente lige så længe, før jeg går i gang med tredie bind.

Man er i godt selskab, når man er fuldstændig opslugt af en bog. Man glemmer alt sit eget og er helt til stede i bogens univers. Skønt!

Læs indlægget