Blog
Godt nok er det gråvejr – men her skinner solen alligevel.
Da jeg kom ud fra badeværelset her til morgen, var der en besked på min mobil. Det var et “Go’ morgen farmor og farfar” ledsaget af et foto af en morgenfrisk, klarøjet lille Guldklump, der sad og ventede på sin morgengrød!
En god start på dagen!
I aftes var Henrik og jeg babysittere for Sander. Vi ankom i god tid, før han skulle i seng, for at få tid til at lege lidt med ham og for at give ham en chance for at opfatte, at nu var det altså farfar og farmor, der lige passede på ham lidt.
Sander har et godt øje til sin farfar. Hvis farfar er i nærheden ser guldklumpen lige igennem farmor. Han er somme tider lige ved at dreje halsen af led i sin iver efter at følge farfar med øjnene.
I aftes kom farfar så i tanke om en gammel, næsten glemt kompetance. Han kan sige omtrent lige som Anders And. Så det underholdt han Sander med. Og Sander var et meget taknemmeligt publikum. Han grinede af farfar – sådan rigtig latter. Vi havde hørt ham grine før, men indtil i aftes havde vi kun oplevet, at det var forældrene, der kunne fremkalde latteren.
Det var så sjovt at se og høre. Hele Sanders lille ansigt – ja faktisk også hele kroppen – viste tydeligt, at han var helt klar og forventningsfuld, hver gang farfar lagde an til at sige den sjove lyd igen. Og så kom den der lille søde, smittende kluklatter.
Det var en rigtig stjernestund.
Da jeg tidligere på dagen gik min formiddagstur, tog jeg – som jeg plejer – noget glas med, som skulle i glascontaineren. Der står sådan nogle genbrugs-glascontainere et par steder her i nærheden, så hvis vi har noget glas, vi skal af med, tager jeg det med, når jeg går alligevel. Jeg kan godt lide at tage det med efterhånden, så ikke det står og flyder/fylder.
Så jeg gik glad afsted med min mulepose indeholdende en vinflaske og et glas, der havde været kakao i.
Undervejs på turen blev jeg opmærksom på en kvinde, der gik et stykke foran mig. Hun tog en spraydåse op af sin taske og begyndte at ryste den. Så kastede hun et blik over venstre skulder, fik øje på mig, lagde spraydåsen tilbage i tasken og drejede om et hjørne, så jeg ikke længere kunne se hende.
Min nysgerrighed fik mig til at skynde mig om hjørnet, jeg ville jo gerne se, hvad hun havde gang i. Desværre var hun væk, da jeg nåede om hjørnet, men min fantasi var til gengæld begyndt at køre for fuld damp.
Mens jeg gik, bryggede jeg på en historie om den der kvinde. Jeg var så opslugt af det, at jeg vist glemt alt andet. I hvert fald blev jeg på et tidspunkt opmærksom på, at min venste hånd sov. Det var den hånd, der holdt muleposen med glasset til containeren. Desværre havde jeg passeret containeren for længst. Jeg gad ikke vende om, så jeg tog hele molevitten med hjem igen.
Sådan kan det gå, når fantasien går lidt over gevind – og ja, hvad man ikke har i hovedet, må man ha’ i benene. Jeg går ned med det der glas senere.
Selvom (eller måske fordi) jeg er bedstemor er jeg ivrig læser af en del af de mange gode mor-blogs. Der er flere grunde til, at jeg læser dem. Dels får jeg et godt indblik i, hvordan det er at være småbørnsfamilie i dag. Det giver mig forhåbentlig en vis forståelse for den hverdag, min søn og svigerdatter har med deres lille søn/mit lille barnebarn. En ting er jo at tale med sin egen familie om de glæder og besværligheder, der er med et lille barn i huset, noget andet er at læse om og lære af andres erfaringer.
En anden grund til, at en bedstemor som jeg læser mor-blogs, er såmænd at de tanker, dagens unge mødre gør sig, ikke adskiller sig væsentligt fra de tanker, jeg selv gjorde mig som ung mor. Mange af overvejelserne/bekymringerne er man jo desuden ikke færdig med, bare fordi børnene bliver voksne. Man er stadig mor til trods for, at børnene er voksne og klarer sig selv.
Mor-blogs giver også en masse inspiration til, hvordan man udfylder rollen som bedstemor, og hjælper mig til at blive opdateret på en masse børne-stof. Samtidig er det sjovt og lærerigt for mig, der ikke har døtre, at få et indblik i et univers fyldt med kvinder, der aldersmæssigt godt kunne være mine døtre.
Sidst men ikke mindst er mor-blogs en fantastisk genvej til at komme i kontakt med mange gode minder. Meget af det jeg læser booster jo min hukommelse, så der dukker en perlerække af skønne erindringer op, fra dengang mine børn var små.
Henrik og jeg har været babysittere til Sander nu i aften. Sander opdagede det vist ikke rigtig. Han nåede lige at hilse på os, før hans forældre puttede ham i seng.
Så lå han og snakkede lidt med sig selv – og så snorksov han ellers, og hans far og mor tog afsted.
Så vores indsats som babysittere bestod i at sidde og hygge os og se fjernsyn. Nå, ja og så i at liste os ind og stå og kigge lidt på ham, mens han sov! Det var det bedste af det hele. Dejlig aften!