Blog
Sander ville gerne lige hjem og hilse på os, da han var på vej hjem fra børnehave sammen med sin far. Så de lagde vejen forbi og slog en lille sludder af.
Da de skulle til at køre igen sagde sønnike: “Vi ses, Mor.” Det fik Sander til at grine, og han sagde overbærende: “Neeej, Farmor hedder ikke Mor, hun hedder Farmor!”
Det er da heller ikke til at hitte rede i, når folk sådan render rundt og hedder både det ene og det andet.
Sander aflagde os et lille besøg i går eftermiddags. Han havde haft en lidt hård dag, der var begyndt med besøg hos børnelægen for at få lavet priktest. Han har nemlig haft symptomer, der afgjort lignede allergiske reaktioner, i sommerens løb. Blodprøver havde også tydet stærkt på allergi og nu skulle det undersøges nærmere. Sander fortalte, at lægen “stikkede” ham. Det var jo ikke særlig rart, men nødvendigt.
Jeg havde egentlig håbet på, at vi i vores familie efterhånden havde taget vores part, hvad allergi angår.
Det havde vi så ikke. Der var mere, hvor det kom fra. I hvert fald er der nu klarhed over, at familiens yngstemand er allergisk overfor græspollen og kat.
Vi har snakket om, at det jo i hvert fald er praktisk, at vi i familien i forvejen kender så meget til allergi. Det gør det hele lidt nemmere.
Sander og hans far var lige forbi i ti minutter sidst på eftermiddageni går.
Sander er ved at blive vænnet fra sin middagssøvn, så faderen var i gang med den svære øvelse det er, at holde en dødtræt tre-årig vågen gennem den kritiske ulvetime.
Det var en lidt klatøjet og temmelig pirrelig lille Rasmus Modsat, der kom og hilste på. Han var så træt, at han ikke rigtig vidste, hvad han ville – bortset fra selvfølgelig at det skulle være noget andet end det, vi andre ville. Der var ikke rigtig nogen, der kunne gøre noget rigtigt. Han blev endda sur over, at jeg vinkede til ham, da han skulle hjem igen.
Jeg gik selv alt for sent i seng i aftes, og kunne godt mærke her til morgen, at mangel på søvn nemt kan tage toppen af humøret.
Mine planer for denne formiddag er bl.a. at gøre rent på badeværelset og at røre en bolledej sammen.
Nu er der imidlertid dømt pause. Jeg har nemlig ikke noget vand.
Jeg håber, at pausen ikke bliver af længere varighed, men jeg må i hvert fald nok regne med, at jeg ikke når de planlagte gøremål, mens det stadig er formiddag. Og under alle omstændigheder er det svært at undvære vand i hanen. Men så kan jeg jo meget passende benytte mig af lejligheden til at tænke over, hvor stor en behagelighed det faktisk er at have både koldt og varmt vand til rådighed. Det er jo ikke en selvfølge for alle mennnesker i denne verden.
Desuden er en lille ekstra pause jo ikke til at kimse ad.
Vi hentede Sander i børnehaven i eftermiddags og skulle passe ham en halvanden times tid.
Vi havde et ærinde i byggemarkedet. Vi skulle have en pakning til et blandingsbatteri. Ikke umiddelbart et indkøb der behøvede at tage ret lang tid. Der havde vi imidlertid forregnet os, for at slippe Sander løs i et byggemarked var næsten bedre, end hvis vi havde taget ham med ind i en legetøjsforretning. Han var fuldstændig solgt. Han gik rundt og kiggede helt forelsket på boremaskiner, skruemaskiner og stiksave for ikke at snakke om plæneklippere og græstrimmere.
Aldrig før har jeg set nogen være så begejstret over udvalget af tommestokke, vatterpas og bidetænger.
Det var det sjoveste besøg i et byggemarked, jeg har oplevet til dato – og så havde de endda slet ikke den pakning hjemme, som vi kom for at købe.