Vi tog op med mor

vitogopmedmor

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Vi tog op med mor af Karin Smirnoff. Bogen er andet bind i trilogien om Jana, som vi første gang mødte i Jeg tog ned til bror.

Jana og Brors mor er død. Hun har ønsket at blive begravet i den lille by tæt ved den finske grænse, hvor hun er vokset op. Så Jana og Bror tager til Kukkujärvi for at begrave deres mor. Det viser sig, at de har arvet hendes barndomshjem i byen.

Mange af deres slægtninge bor i byen, hvor de fleste er medlemmer af et religiøst samfund med mange og strenge regler. Bror tiltrækkes af menigheden, mens Jana er frastødt af den. De bliver begge to hængende i byen og lærer nogle af deres slægtninge at kende.

Jeg syntes rigtig godt om første bind i trilogien. Dette andet bind er endnu bedre. Romanens karakterer er meget specielle men også meget troværdige. Sproget er blomstrende og meget beskrivende på en helt unik måde. Selv om historien er ret så barsk, må der af og til trækkes på smilebåndet, når beskrivelserne og sproget for alvor folder sig ud. Den specielle måde, som bøgerne er skrevet på, og som man lige skulle vænne sig til i begyndelsen af første bind, er blevet en kæmpestor styrke. Den giver romanen særpræg og dybde. Jeg kan næsten ikke vente med at høre mere nyt om Jana Kippo.

Læs mere om Vi tog op med mor hos Politikens Forlag.

Du vil måske også synes om

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.