Kold angst

koldangst

Jeg har læst Kold angst af Mads Peder Nordbo.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar fra Politikens Forlag.

Kold angst er den selvstændige fortsættelse af Pigen uden hud.

Handlingen udspiller sig i Grønland over en periode på næsten 25 år. Tilbage i 1990 deltog en amerikansk soldat, Tom Cave i et hemmeligt og livsfarligt eksperiment på Thulebasen.

I 2014 møder vi Toms børn, journalisten Matthew og hans halvsøster Arnaq, der er gymnasieelev. Arnaq er sammen med tre venner forsvundet under en weekendtur til den afsides beliggende og forladte by Færingehavn, og Matthew leder efter hende sammen med sin veninde Tupaarnaq.

I forbindelse med Arnaqs forsvinden rodes der op i den gamle Thule-sag, og det går op for Matthew, at han er blevet hvirvlet ind i en sag, der handler om både magt, storpolitik og mord.

En del af bogens handling foregår i Nuuk, og det har givet læseoplevelsen en ekstra dimension for mig, at jeg har set mange af de steder, der nævnes i bogen, da jeg besøgte min søn i Nuuk for nogle år siden. Jeg behøver ikke at forestille mig, hvordan der ser ud – jeg ved det.

Kold angst er en meget grum historie, der igen og igen får det til at løbe iskoldt ned ad ryggen på læseren.

Læs mere om Kold angst på Politikens Forlags hjemmeside.

Du vil måske også synes om

2 kommentarer

    1. Ja, det kan jeg simpelthen så godt li’ 🙂 Et par gange har jeg også efter at have læst en bog opsøgt det sted, hvor handlingen udspillede sig – bare for at se, og det så ud, som jeg havde forestillet mig 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *