Jeg har plukket vintergækker og fundet papir og saks frem. Nu skal der klippes mønstre og skrives vers og underskrives med prikker. Så må vi se, om mine prikker bliver gættet, så jeg skal af med påskeæg. Sådan plejer det at gå.
Der er vist ikke så mange, der skriver gækkebreve mere, men det gør jeg altså. Jeg synes, at det er en sød og hyggelig skik, der er værd at bevare.
8 kommentarer
Det er da en super sød skik! Og det er et dejligt billede du har taget 🙂
God solskinsdag til jer!
Det er lidt synd, hvis ikke vi holder fast i nogle af de gamle traditioner – som bedstemor må jeg prøve at holde liv i noget af den slags 🙂
Tak – jeg ønsker også jer en rigtig dejlig dag!
Mon ikke den glade modtager også gætter gåden i år? Han er jo blevet et helt år ældre 🙂 Sirligt klippede gækkebreve er noget af det fineste. Godt, du holder fast i traditionen.
Jo, jeg tror bestemt, at afsenderen bliver gættet 🙂 Det skal retfærdigvis nævnes, at jeg ikke klipper de kønneste gækkebreve, jeg er ikke ret god til sådan noget, men det går nok – det er jo tanken, der tæller 🙂
Der er noget særligt over at få et gækkebrev, det er godt nok mange år siden, jeg fik det. Og jeg kunne aldrig gætte afsenderen 🙂
Jeg kan huske, at vores klasselærer i de små klasser fik gækkebreve fra mange af os børn. Hun havde ikke en jordisk chance for at gætte dem alle, så hun måtte af med påskeæg og delte ud til hele klassen 🙂
Det er en sød skik, som vist ikke ret mange holder i hævd mere 🙂
Nej, det er vist en skik, der er ved at forsvinde lige så stille 🙂