En dejlig eftermiddag på Ledreborg

I går hentede vi Sander i SFO’en og kørte til Livsstilsmesse på Ledreborg. Sanders far befandt sig på messen i arbejdsmæssig sammenhæng, så vi startede med at besøge den stand, han stod på. Sander havde ikke ro på sig så længe, for han havde set, at der var en stor hoppeborg på området, og den ville han meget gerne se nærmere på.

Der var endnu flere udstillere på messen i år end tidligere, og jeg kunne med glæde konstatere, at der var en del stande/boder med økologiske produkter. Jeg smagte bl. a. en rigtig dejlig  økologisk æblemost fra Fejø.

Ledreborg er virkelig den perfekte ramme om sådan en messe. Der er så smukt, og der er hyggeligt og stemningsfuldt ved de mange stande under de høje træer.

Sander fandt lynhurtigt sammen med et par andre drenge på hoppeborgen, og de snakkede og grinede, hyggede sig og fik brændt en masse krudt af. Der var ikke håb om at få ham halet væk fra legen igen lige med det samme, så Farfar meldte sig frivilligt til at blive ved borgen og holde øje, mens jeg gik en runde mere og kiggede på alle de spændende sager.

Det var en dejlig eftermiddag.

Du vil måske også synes om

4 kommentarer

  1. Hehe, den tjans tror jeg også, at morfar John havde taget helt frivilligt – han tager med på livsstilmesser, men det er vist mest for min skyld. Jeg har været på en på Gavnø – du har ret i, at slotsparker er ideelle omgivelser for den slags.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.