I dag skulle have været en rolig dag med tid til at læse og slappe lidt af. Det havde jeg planlagt, for sådan en dag trængte jeg til.
Sådan skulle det imidlertid ikke gå.
I aftes ved sengetid fandt vi ud af, at vores varmepumpe ikke fungerede. Henrik kunne ikke hitte ud af, hvad der var galt, der måtte en fagmand til. Det er nemlig varmepumpen der sørger for, at vi har varmt vand, og det kan vi ikke undvære.
Tidligt i morges blev der taget kontakt til en servicemontør, der ville ringe tilbage til mig i løbet af en time. Så jeg ventede på opringningen, der kom efter godt og vel to timer. Montøren lovede, at han ville komme og kigge på varmepumpen, når han havde overstået et besøg hos en anden kunde. Han ville ringe, når han var på vej.
Så ventede jeg igen.
Han ringede og sagde, at han var på vej og ville dukke op efter en tyve minutters tid.
Så ventede jeg igen.
Endelig dukkede min redningsmand op og gik i gang. Der viste sig at være flere ting i vejen med varmepumpen, så det tog noget tid. Men problemet blev løst, og det var jeg superglad for. Til gengæld lignede mit bryggers ikke helt sig selv. Nu var det min tur til at smøge ærmerne op.
Da jeg var færdig med det projekt, var der ikke meget tilbage af min “fridag” og heller ikke af min energi.
Jeg havde også en stor skål med rugbrødsdej stående, der skulle gøres noget ved. Så jeg blev enig med mig selv om, at jeg egentlig nok ikke rigtig orkede at lave aftensmad i dag. Jeg havde ellers aftalt med Henrik, at han skulle købe laks med hjem, men jeg besluttede, at vi godt kunne klare os med de to stegte koteletter, der lå i køleskabet fra i går. Så jeg sendte en sms, hvor jeg skrev: “Drop laksen – vi spiser koteletterne fra i går.” Jeg regnede selvfølgelig med, at jeg havde sendt beskeden til Henrik. Det var jo i hvert fald min hensigt. Et øjeblik efter kom der en besked fra mellemste søn, hvor der stod: “Fedt! Hvad tid skal jeg komme?”
Da jeg var færdig med at grine, var jeg egentlig ladet op igen. Så nu står der to rugbrød og hæver, og selv om der stadig står koteletter fra i går på menuen, så er der energi til at tilberede en masse lækre grøntsager til.
10 kommentarer
Ja, det kan hurtigt blive sjovt når man kommer til at sende sms’er til de forkerte. Det sker jævnligt for mig 🙂
Nana : Det kan nemlig godt blive festligt 🙂
Hehe – nogle gange er det de underligste ting, der får en op af stolen igen 🙂
Ellen : Ja, det er de særeste små ting, der kan virke som en saltvandsindsprøjtning 🙂
Det går ikke altid lige, som man havde ventet. Og det er vel meget godt….
Eva : Nej, man er nødt til at være fleksibel 🙂
Haha 🙂 Vildfarne SMS’er kan være ret underholdende. Det er dog altid rarest, hvis de ikke havner hos de helt forkerte som fx tandlægen, tømreren eller ungernes klasselærer …
Fruen : Ja, sådan noget kan godt blive noget værre rod 😉
Godt det bare var sønnen, der fik din sms – eller kunne det være blevet en smule pinligt 🙂
Madame : Ja det var heldigt, at der kun kom sjov ud af det 🙂