Jordbær skal der til

Selv om vi har travlt i øjeblikket og ikke har meget andet i hovedet end ting, der har med istandsættelsen af vores hus at gøre, så husker vi at forkæle os selv med skønne, økologiske jordbær så tit som muligt.

Vi ville egentlig også gerne have lagt lidt jordbær i fryseren. Der er også mulighed for selvpluk, der hvor vi køber vores bær, men vi kan ikke afse tid til det lige nu. Så det bliver ikke i denne sommer.

Til gengæld håber vi at få plantet nye jordbærplanter i haven lidt senere på sæsonen. Alle vores jordbærplanter fik en rodsygdom og gik ud for nogle år siden. Nu har der været dyrket rødbeder, pastinakker, ærter og bønner i jorden nogle år, så nu håber vi, at alle spor af jordbærsygdom er væk, så vi kan forsøge os som jordbæravlere igen.

De allerbedste jordbær er  efter min mening dem, man plukker i sin egen have.

Du vil måske også synes om

2 kommentarer

  1. Det bliver dejligt for jer at få jordbær i haven igen. Vi har mange jordbærplanter – selvsåede – bærrene er ikke så store, men smager godt. Det synes fuglene også 🙂

    1. Madame : Ja fuglene vil altid gerne have deres del af havens bær. I år har de spist alle vores ribs, længe før de var modne 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *