Pakke på vej

Som jeg fortalte forleden dag, har jeg bestilt udsalgvarer hjem over nettet.

Jeg går og venter lidt utålmodigt på pakken med mine indkøb. Heldigvis har jeg fået besked om, at pakken er på vej, så jeg skal ikke vente meget længere.

Som så ofte før handlede jeg hos www.esprit.dk – der kan man finde masser af tøj i en god kvalitet til både store og små og til fornuftige priser.

Meget af mit tøj er købt der. Jeg er glad for tøjet, og det er let at handle i webshoppen, så jeg vender tilbage gang på gang. Man plejer at få varerne leveret rigtig hurtigt, men på grund af udsalget, kan der gå lidt længere tid denne gang. Det fik jeg at vide allerede ved bestillingen.

Hvis jeg skal være helt ærlig glæder jeg mig mest til at se den lille babybluse, jeg har bestilt. Jeg har prøvet at købe babytøj i shoppen før. Det var så fint. Det var til Sander, da han var helt nyfødt.

Noget af babytøjet i shoppen kan man få helt ned i størrelse 50. Det er altså småt. Det vil være for småt til nogle nyfødte, men det må da være dejligt at kunne købe tøj, der passer, også til en nyfødt, der ikke er sværvægter fra starten. Jeg kan huske, da jeg fik min ældste. Han var ikke ret stor – 2800 gram og 49 cm. Selv det mindste tøj, jeg havde til ham, var for stort i starten, men dengang kunne man heller ikke få noget mindre end str. 56, tror jeg.

Den lille bluse, jeg har bestilt til min nieces baby, findes også i størrelse 50, men så lille turde jeg ikke købe den.

Det er så dejligt og spændende, at der er en baby på vej i familien – og så har jeg samtidig en god undskyldning for at kigge på alt det søde babytøj.

Du vil måske også synes om

4 kommentarer

  1. Tillykke med en kommende baby i familien!
    Jeg køber sjældent tøj i en webshop, da jeg gerne vil se og mærke på det, jeg køber, og prøve det.
    Men det kunne være, at jeg skulle give det en chance! God onsdag!

    1. Nonna : Tak! Jeg køber også kun tøj over nettet, når det er mærker, jeg kender godt. Hos Esprit kender jeg kvaliteten og ved præcis hvilken størrelse, der passer mig. Skulle det ske, at man får brug for at returnere noget, er det både nemt og gratis.
      Rigtig god onsdag til dig 🙂

  2. Jeg er lige som dig begejstret for at købe over nettet, og der er jo næsten altid gratis returret, hvis tøjet ikke skulle passe.

    1. Madame : Ja, det er der nemlig mange steder, og på den måde er det ikke særlig besværligt at returnere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.