
Det er en stor og glædelig begivenhed i enhver familie, når et lille nyt familiemedlem kommer til verden. I forgårs skete det i vores familie.
Min yngste niece og hendes kæreste blev forældre til en dejlig, lille dreng. Han kom endda til verden på min fødselsdag. Sikke en fantastisk fødselsdagsgave at få. Velkommen til verden og i familien lille Birthday Buddy!
Jeg har tabt et væddemål. Derfor skal jeg have penge op af lommen. Det gør ikke noget. For det første drejer det sig kun om en klatskilling, og for det andet går beløbet ubeskåret til de to, som væddemålet drejede sig om. Nemlig to små nyfødte drenge. Jeg var så fjollet at gætte – og vædde på – at de var piger. Selvfølgelig var de ikke det.
