Post til både den ene og den anden

Her til morgen har jeg modtaget pakken med tøjet, som jeg fortalte om i går.

Det er altid spændende at pakke op og se, om varerne svarer til forventningerne. I dette tilfælde er jeg helt tilfreds.

Faktisk er babyblusen endnu mere nuttet i virkeligheden. Den er så lillebitte, og den økologiske bomuld er så blød og lækker.

T-shirten til Sander er også rigtig fin. Den skal i en kuvert, og så må jeg se at komme forbi og lægge den i postkassen hjemme hos ham. Han elsker jo at tømme postkassen, og hvis der er post til ham selv, er det selvfølgelig ekstra sjovt.

Du vil måske også synes om

4 kommentarer

  1. Tillykke med det nye tøj! jeg er sikker på, at Sander både bliver overrasket og glad :-). Økologisk bomuld er ekstra lækkert. Rigtig god fredag!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *