En dejlig dag med masser af sjov

I går slog BonBon-Land dørene op for sæson 2014.

Jeg var inviteret til at være med til at fejre åbningsdagen. Jeg havde endda fået lov til at tage nogen med, og Farfar og Sander var ikke svære at overtale.

Vi var  både glade og forventningsfulde, da vi stillede os i kø og ventede på at blive lukket ind.

Vores forventninger blev indfriet til fulde. Alle sejl var sat til for at gøre åbningsdagen  festlig for alle besøgende.

Allerede lige da vi var trådt indenfor i parken, fik Sander ligesom alle de andre børn en kæmpestor bolchesut og en frugtstang. Sander spiste frugtstangen med det samme – så var der energi til en sjov og aktiv dag.

Vi storhyggede os  og var nærmest i konstant bevægelse. Der er så meget at se på og så mange ting at prøve, og Sander ville helst både se og prøve det hele. Det nåede vi nu ikke, men vi nåede en masse. Selv om der var mere end 2500 mennesker i parken, var der masser af plads, næsten ingen køer, glade smil og godt humør over hele linien.

Der var både is og kage og goodie-bag med ekstra forkælelse til både store og små. For at det ikke skulle være løgn, var vejret helt perfekt, så vi kunne umuligt ønske os mere.

Tak til BonBon-Land for en helt igennem superdejlig dag!

Hvis du også kunne tænke dig en tur i BonBon-Land så hold øje med bloggen her, for der er en konkurrence på vej.

Du vil måske også synes om

4 kommentarer

  1. Det lyder som en hel vidunderlig dag. Det er dejligt med steder som BobBon-Land, hvor børnene kan få nogle eventyrlige oplevelser 🙂

    1. Signe : Det var en herlig og sjov dag vi havde sammen, og vi nød hvert øjeblik 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *