Lille overnattende gæst

Vi har haft Sander på besøg fra lørdag eftermiddag til søndag morgen. Det var første gang, han skulle prøve at overnatte her.

Vi havde jo snakket med ham om, at han skulle sove i det lille telt. Han virkede til at være helt med på den ide. Alligevel var vi jo lidt spændte på, om han ville blive ked af det til sengetid.

Vi kunne have sparet os vores bekymring. Sander lagde sig glad til rette i teltet og faldt i søvn. Nå, ja – det tog lidt tid, men det foregik i god ro og orden og uden sure miner.

Han sov hele natten, men stod forholdsvis tidligt op. Lidt før seks var han oppe, og det er noget tidligere, end han plejer. Til gengæld fandt han selv ud af at lyne teltet op og kravle ud af det. Sådan.

Det var rigtig hyggeligt at have ham her. Vi fik rigtig hygget igennem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *