Op i vægt

Forleden dag fik jeg at vide, at mit lille barnebarn havde taget 300 gram på. Straks fik han ros. “Næh, hvor er du dygtig, lille skat. Hvor er det flot.”

Nu bagefter tænker jeg: Spædbørn aner ikke, hvor priviligerede de er. Jeg mener, hvem – udover spædbørn –  får ros for at TA’ PÅ? Ikke mange, vel?

Forestil dig lige denne situation: To kvinder sidder og snakker hyggeligt sammen. Den ene siger: “Du, nu skal du høre. Jeg har taget to kilo på” Den anden: “HVAD? To kilo – cool ! Hvor er det godt gået!”

Nej, det kommer nok ikke til at ske.

Så til alle jer spædbørn – nyd nu al den ros I får for at “fede” Jer –  mens I kan.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *