Blog
For få dage siden havde vi stadig lidt sne i haven.
I dag har jeg høstet årets første purløg i haven – friskklippet purløg i april er skønt og bliver her i huset nydt med andagt.
I går, da jeg var ude at gå tur, frøs jeg lidt, selv om jeg havde min tykke vinterjakke på. Da jeg gik en tur for en time siden, havde jeg skiftet vinterjakken ud med den tynde sommerjakke, og den var næsten for varm.
Foråret er over os, og som sædvanlig har jeg en følelse af, et det er kommet, mens jeg lige blinkede.
Jeg synes, at April er sådan en dejlig måned. Den er så uforudsigelig, og det kan jeg jeg rigtig godt lide.
Jeg er sikker på, at April igen i år vil bevise, at der er sandhed i den gamle historie om, hvordan denne måned fik sit omskiftelige vejr.
I mandags slikkede jeg sol ved Charlottenlund Fort sammen med en masse andre vinterblege og solhungrende mennesker. Det var den første dag i april, og lige fra starten viste måneden, at den rummer det hele. Der blæste en iskold vind, men i solen var det i den grad forår.
Jeg kan lide både sne og forårssol, så april kan bare komme an med sit dejlige vejr.
Det kan da godt være, at nogle mennesker kan bestemme, at vi skifter til sommertid i nat.
Noget andet er, at det heldigvis ikke er op til mennesker at bestemme over naturen. Vi kan da godt kalde det sommertid fra klokken tre i nat, men det ændrer jo ikke på det faktum, at vinteren stadig ikke har trukket sig helt tilbage.
Her har vi masser af sne i haven fra det seneste snevejr, og lige nu falder sneen stille og smukt udenfor.
Jeg hader al den stillen på tiden og uret, men det er, som det er. Det er ikke noget, jeg kam lave om på, men jeg har da lov til at fryde mig i mit stille sind over, at naturen først stiller om til sommertid, når tiden er inde.
Igen i går tog Henrik og jeg en tørn med noget pasning af barnebarn. Denne gang passede vi den unge mand hjemme hos ham selv.
Da vi ankom fra morgenstunden, gav Sander os en velkomst så stormende og glædestrålende, at man ikke skulle tro, at vi havde set hinanden så sent som dagen før.
Straks ville han have mig med ind på sit værelse – og det skulle bare gå hurtigt. “Du skal løbe, Farmor – og du skal holde mig i hånden.” Så vi spurtede hånd i hånd ind på hans værelse.
Farfar blev også tilkaldt, og så tog vi ellers hul på en formiddag med masser af leg. Vi byggede rigtig meget med Lego, og vi legede med biler. Sander var elskværdigheden selv, og adskillige gange i løbet af dagen lød det : “Farfar, er du sød at …. ” Hver gang han ville have sin farfar til at hjælpe ham med et eller andet, blev sætningen indledt på den måde. Kært! Så der var masser af hygge og god stemning.
Efter frokost blev der tid til lidt leg ude i sneen. Ligesom dagen før hjemme i vores egen have bad Sander sin farfar om at lave ham en stor snebold. Da han fik snebolden i hænderne, viste det sig, at den skulle bruges til at kaste efter — Farfar.
Det har været et par gode dage sammen med Sander. Nu er det tid til et par helt stille og rolige dage. Det er heller ikke så tosset.
Jeg tror, at jeg er blevet pivet på det seneste. Jeg fryser sådan hele tiden, og skal tage mig alvorligt sammen for at komme ud på de daglige gåture.
Alt det tøj man skal ha’ på. Det tager en evig tid bare at klæde sig på til turen. Og når først alle de varme beklædningsgenstande er monteret, føler jeg mig så tyk, at jeg burde kunne trille.
Men der er ingen kære mor. Jeg ved jo godt, at når først jeg er derude i fuld vinterudrustning, så er det dejligt.
Så jeg må hellere stoppe piveriet og se at komme ud i det smukke vejr. Jeg forsømmer jo normalt ingen lejlighed til at blære mig med, at jeg elsker sol på sne. Der er masser af både sol og sne lige udenfor lige nu, så ud med mig.