Blog
Vi har endelig fået en ordentlig omgang sne. Jeg har sådan sukket efter sne, det er bare så meget bedre end regn og gråvejr.
Nu er det her, og det ser så smukt ud. Vores ellers så vintergrimme og forsømte have ligner et eventyrlandskab, efter sneen har lagt sig dekorativt på hver en gren og hvert et strå.
Jeg har lige været ude at gå tur i sne, frost og solskin. Så bliver det ikke bedre.
Sneen gør mig glad – nærmest lykkelig.
Glatte veje er jo som regel ikke noget, man er særlig glad for, når man er nødt til at begive sig ud i trafikken.
Jeg var da heller ikke særlig vild med det, da jeg listede mig forsigtigt af sted i mørke og glat føre på vej til Næstved Sygehus her til morgen.
Jeg skulle en tur ind på sygehusets centrallaboratorium og have taget nogle rutinemæssige blodprøver.
Da jeg nåede frem, viste det sig, at snevejret og de glatte veje også kunne være en temmelig stor fordel. For i det venteværelse, der plejer at være stuvende fuldt, allerede når laboratoriet åbner, var der næsten ikke et øje. Der må nok være nogen, der er blevet enige med sig selv om at udsætte laboratoriebesøget til en anden dag.
Der var stort set ingen ventetid, så i løbet af nul komma fem havde jeg fået taget mine prøver og kunne begive mig ud i trafikken igen. Denne gang med næsen vendt hjemad.
Det passede mig storartet, at jeg ikke skulle tilbringe ret mange minutter på laboratoriet, det er nemlig ikke ligefrem mit yndlingssted. Jeg har ikke noget imod at få taget blodprøverne, det er selve stedet, der gør mig i dårligt humør.
Der er ikke noget, der er så galt, at det ikke er godt for noget.
Det er en lidt grå og skyet dag. Hvis der ikke stadig havde ligget lidt sne udenfor, havde det været gråt i gråt.
På bordet står lilla tulipaner og lyser op. Dem kom Sander og forærede mig forleden dag, og jeg bliver glad, hver gang jeg kigger på dem.
Sikke en morgen og sikke en udsigt at stå op til.
Endelig har vi fået sne. Der ligger et smukt, blødt lag over det hele. Hver en gren og hver en kvist er tyk af sne. Jeg er faldet i staver ved vinduet flere gange her til morgen, for vores have ligner jo pludselig et eventyrlandskab. Det skal nydes.
Småfuglene flokkes om foderbrættet. Solsortene hygger sig med at spise æbler under juletræet, der nu står fint pyntet af sne på terrassen.
Om lidt tager jeg godt med tøj og de varme støvler på, og så skal jeg ud og nyde at gå i sneen. Det har jeg længtes efter længe.
Det er ikke pænt at være misundelig, men jeg er alligevel en lillebitte smule misundelig på dem, der bor i de dele af landet, hvor der er faldet sne.
Her er der kun faldet ganske lidt sne, og det er allerede væk igen. Alting er bare vådt og gråt. Det vil jeg gerne have byttet ud med et smukt, hvidt snelandskab og knitrende frost.
Jeg vil gerne bytte snavset regnvand i store pytter ud med kridhvid, gnistrende sne, der knirker under støvlerne.
Nu kan man jo ikke selv bestemme, hvordan vejret skal være, men jeg ved altså godt, hvad jeg ville vælge, hvis man kunne.