Morfars syrener

For 30 år siden , da vi skulle til at anlægge have, fik vi en aflægger af en syren, min far havde i haven. Det var bare nogle små rodskud, og i starten voksede de ret langsomt.

På et tidspunkt flyttede vi planterne, og det satte væksten yderligere tilbage, men pludselig fik de fat og har i årenes løb udviklet sig til en både omfangsrig og høj syrenbusk, der hvert år forkæler os med mange, mange blomster. Vi har også andre syrener i haven, men denne her er noget særligt, fordi det er Morfars Syren.

Vi har planer om, at syrenen skal skæres tilbage i år.  Jeg nænner det egentlig ikke, men den er ved at blive for voldsom, og blomsterne sidder efterhånden så højt, at de fleste af dem rager ind over naboens carport. Vi er lidt nervøse for, at grenene på længere sigt kan skade taget på carporten, så til efteråret bliver syrenen skåret tilbage. Den skal nok blive flot igen.

Det er sjældent, at jeg tager syrener ind, for de plejer at holde så kort. En dags tid, så hænger de med hovedet – og så er det jo næsten synd at tage dem ind. Så vil jeg hellere nyde dem ude i  haven.

Men forleden dag læste jeg her, at man skal sætte sine syrener i varmt vand. Så skulle de holde sig friske og fine meget længere. Man får jo samme råd hos blomsterhandleren, når man køber roser – sæt dem i varmt vand. (Jeg har bare aldrig fulgt det råd, da jeg altid har syntes, at det er naturstridigt at sætte friske blomster i varmt vand.)

Da jeg elsker syrener og har så mange i haven, kunne jeg lige så godt prøve tricket af.

Det virker. Mine syrener står friske og duftende, selv om det er flere dage siden, jeg tog dem ind.

Læs videre

Alle taler om dem …

Der har været meget snak om ramsløg de senere år. Mange går i skoven og høster de friske blade om foråret, andre har dem hjemme i haven.

Jeg indrømmer blankt, at jeg aldrig nogen sinde har smagt ramsløg, og indtil for få år siden havde jeg ikke engang hørt om planten.

Nu mener jeg mig efterhånden i stand til at genkende ramsløgene, og selv om jeg endnu har smagsoplevelsen til gode, kan jeg godt nyde dem, når jeg støder på dem. For de er jo ganske kønne at se på, når de blomstrer.

Læs videre

Lidt nyt i mit køkken

Igennem nogen tid har jeg været på udkig efter nye skærebrætter.

Det skulle være rigtige skærebrætter af træ, som jeg sværger til. Jeg kunne bare ikke rigtig finde nogen. Enten var de for store, eller også havde de ikke lige præcis den facon, jeg havde tænkt mig. Eller også var de alt for dyre.

Da vi gik rundt på messen på Ledreborg i går, dukkede de helt rigtige skærebrætter pludselig op, helt uden vi havde kigget efter dem. Først fik Henrik øje på pæne, pæne ting af oliventræ heriblandt også skærebrætter. De havde endda den helt rigtige facon, så sådan et måtte vi have med hjem. Lidt senere fandt vi et andet bræt, som også var helt rigtigt efter vores mening.

Endnu et eksempel på, at når man leder efter noget bestemt, er det svært at finde – men det dukker op, når man holder op med at lede.

Læs videre

Ledreborg i blæst og sol

Som der efterhånden er tradition for, har der været afholdt Livsstilsdage på Ledreborg i pinsedagene.

Vi har været en tur deroppe i dag. Vi var heldige at kunne gå en runde og kigge på de mange boder og stande i solskinsvejr. Det var lidt køligt, og det blæste noget, men det var tørvejr og solskin, så det var faktisk helt fint. Der var ikke så mange mennesker, som vi oplevede deroppe sidste år, hvor vejret var en del lunere, end det har været i dag. Det var  dejligt, at der ikke var så tætpakket.

Der var som altid meget at kigge på. Jeg lod mig især betage af de mange smukke hortensiaer, men der kom ikke nogen med hjem. Jeg har allerede de  hortensiaer, vi har plads til,  og jeg fik en ny så sent som sidste søndag – så jeg måtte nøjes med at beundre planterne.

Læs videre