Da jeg tidligere på dagen gik min formiddagstur, tog jeg – som jeg plejer – noget glas med, som skulle i glascontaineren. Der står sådan nogle genbrugs-glascontainere et par steder her i nærheden, så hvis vi har noget glas, vi skal af med, tager jeg det med, når jeg går alligevel. Jeg kan godt lide at tage det med efterhånden, så ikke det står og flyder/fylder.
Så jeg gik glad afsted med min mulepose indeholdende en vinflaske og et glas, der havde været kakao i.
Undervejs på turen blev jeg opmærksom på en kvinde, der gik et stykke foran mig. Hun tog en spraydåse op af sin taske og begyndte at ryste den. Så kastede hun et blik over venstre skulder, fik øje på mig, lagde spraydåsen tilbage i tasken og drejede om et hjørne, så jeg ikke længere kunne se hende.
Min nysgerrighed fik mig til at skynde mig om hjørnet, jeg ville jo gerne se, hvad hun havde gang i. Desværre var hun væk, da jeg nåede om hjørnet, men min fantasi var til gengæld begyndt at køre for fuld damp.
Mens jeg gik, bryggede jeg på en historie om den der kvinde. Jeg var så opslugt af det, at jeg vist glemt alt andet. I hvert fald blev jeg på et tidspunkt opmærksom på, at min venste hånd sov. Det var den hånd, der holdt muleposen med glasset til containeren. Desværre havde jeg passeret containeren for længst. Jeg gad ikke vende om, så jeg tog hele molevitten med hjem igen.
Sådan kan det gå, når fantasien går lidt over gevind – og ja, hvad man ikke har i hovedet, må man ha’ i benene. Jeg går ned med det der glas senere.
