Pip pip

Jeg plejer altid at købe en spiselig mandelgave.

I år skulle det være lidt anderledes. Vi har jo droppet julegaverne til de voksne i familien, så jeg syntes, at jeg ville gøre lidt ekstra ud af mandelgaven. Hos os er der altid kun én mandel – og kamp til stregen. Det krævede lidt hovedbrud at finde en ting, som  jeg forstillede mig, at alle ville sætte pris på.

Valget faldt på den lille træfigur Bird designet af Kristian Vedel.

Den lille fugl fløj slet ikke fra reden, men blev boende her. Det var nemlig Henrik, der snuppede mandlen i risalamanden og altså også  mandelgaven. Jeg havde endda for en sikkerheds skyld også købt en fugl til mig selv. Så nu har vi to – måske starten på en hel flok. Hvem ved?

Det ligner ellers ikke mig at købe den slags ting til mig selv. Normalt er jeg slet ikke til nogen form for figurer, nips og pyntedimser. Men de her små fugle – dem  kan jeg ikke stå for.

Måske har jeg simpelthen fået pip?

Læs videre

Juleforberedelser og benspænd …

Mine juleforberedelser er ikke gået efter planen i år. Lige meget hvad jeg har planlagt, så er der på en eller anden måde kommet noget i vejen. Med andre ord er vores jul  ikke specielt velforberedt i år.

Jeg har opdaget, at det på nogle områder godt kan gå an at springe over, hvor gærdet er lavest. Også i juletiden.

Normalt plejer mine juleforberedelser at være beherskede, men i år må de nærmest betegnes som minimalistiske. Men jeg er sikker på, at det nok skal blive jul alligevel.

Læs videre

Hjerternes fest

Julen er hjerternes fest. To kvinder her i Blogland har sat sig for at gøre en indsats for at skabe juleglæde  i nogle af de familier, hvor det ikke er så ligetil at få stablet en dejlig jul på benene. De har derfor startet en storstilet give away/indsamling til fordel for Mødrehjælpen.

Det er et initiativ, der går lige i julehjertet og fortjener al mulig støtte.

Marina og Trine har formet snebolden – nu er det op til alle os andre at få den til at rulle og vokse.

Læs videre