Blog
I dag fylder vores lille dejlige guldklump, Sander 1 år.
Det er slet ikke til at forstå, at der allerede er gået et år. På en måde synes jeg jo, at han næsten lige er kommet til verden.
På den anden side set har vi allerede haft så mange dejlige øjeblikke sammen med ham – og vi har jo nærmest glemt, hvordan livet og familien var, før han kom til.
Jeg bliver simpelthen så glad, når jeg kigger ud af mine vinduer og ser mit yndlingstræ, der blomstrer. Det er så smukt – selv i gråvejr.
I eftermiddags gik vi op på vores lokale fodboldbane for at se sønnike spille kamp. Hans hold skulle møde arvefjenden. Bedst som vi stod og heppede, kom Sander og hans mor – de ville selvfølgelig også se farmand spille bold.
En af tilskuerne til kampen havde en lille hund med, og den skulle Sander lige kigge nærmere på. Han dristede sig endda til at røre. Meget forsigtigt – med én finger.
Kan man ønske sig mere af sådan en søndag i april? Solskin, solskin og atter solskin.
Og så er der endda blevet sået salat og rødbeder i urtehaven.
Frisk, hjemmedyrket salat – øko selvfølgelig – er på vej. Uh, hvor jeg glæder mig.
Sander måtte en tur ind på børneafdelingen på sygehuset i går eftermiddags. Han havde falsk strubehoste. Han blev behandlet for det og fik lov til at komme hjem igen i løbet af aftenen.
I formiddag har jeg passet ham. Han var lidt snottet og så hostede han, da han sov formiddagslur. Hosten vækkede ham. Ellers havde han det heldigvis ret godt. Han var i hvert fald frisk nok til at vise farmor, hvor dygtig han er blevet til at stå ved reolen i stuen og få fat i alle mulige spændende ting og sager. I det hele taget var han frisk nok til at ville lege, som han plejer, men var alligevel tilpas pylret til, at han foretrak at farmor var lige ved siden af hele tiden. Så sådan blev det.
Nu håber jeg, at den lille charmetrold hurtigt bliver helt rask igen.