Hverdag

Læs højt for de små

8 kommentarer

Da vores børn var små, holdt vi meget af at læse for dem. Faktisk fortsatte vi med at læse højt også efter, at børnene havde lært at læse selv. Det er noget af det bedste at sidde og læse sammen – hyggeligt for både oplæseren og dem, der lytter. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det at læse højt for børn stimulerer deres egen læselyst.

Jeg forsøger også at læse lidt for mit barnebarn. Det bliver ikke til så meget endnu. Han har ikke tålmodighed til at få læst højt så længe ad gangen, men lidt har også ret. Vi går også på biblioteket sammen, og det nyder vi. På vores bibliotek hænger et lille skilt på væggen, hvor der står :”Det bedste råd, du kan give dit barn, er et ordforråd.” Den tekst er jeg enig i, og en af måderne til at udvikle børns sprog og ordforråd er jo netop at læse for dem.

I øjeblikket er der gang i en læsekampagne hos McDonalds. Kampagnen er sat i søen i samarbejde med Nationalt Videncenter for Læsning. Når man køber et Happy Meal, følger der en børnebog med i købet. Kampagnen varer måneden ud. Der er i alt otte forskellige børnebøger – på billedet ses to af dem.

Jeg synes vældig godt om, at man skifter de sædvanlige plastikdimser til børnene ud med en rigtig god børnebog.

Læs videre

Hverdag

Højt belagt

6 kommentarer

I går fejrede vi en fødselsdag i den nærmeste familie og var i den anledning ude at spise brunch.

Sander ville gerne selv smøre sig en mad, og smurte omhyggeligt smør på et stykke franskbrød. Man kunne måske så have forstillet sig, at han ville lægge en skive kødpålæg eller måske en skive ost på, men det gjorde han ikke. Han toppede sin franskbrødsmad med – en pandekage. Det var ikke nogen helt almindelig mad, og jeg tror da heller ikke, at den havde livretspotentiale, for den unge mand tog tog nogle få bidder af den. Han ville meget hellere spise vandmelon.

Læs videre

Hverdag

Hyldebær før og nu

6 kommentarer

Det har været fremme i medierne for nylig, at rå hyldebær er giftige. Anbefalingen er, at hyldebær skal koges mindst 20 minutter, før de må spises.

Tidligere på dagen så jeg Den grønne Syltebog omtalt på Ellens blog. Jeg har selv den gode gamle syltebog og fandt den lige frem. Da bogen nu alligevel var fremme, kiggede jeg på de forskellige opskrifter med hyldebær. Bogen har opskrifter på både rå hyldebærsaft og grønne hyldebær som kapers. Ingen advarsler om at indtagelse af de ukogte bær kan give forgiftning og opkastninger. Det må altså være viden af nyere dato. Det er faktisk også helt nyt for mig.

Jeg har aldrig selv prøvet de nævnte opskrifter med rå hyldebær, og vil helt bestemt også i fremtiden nøjes med at bruge hyldebær til god gammeldags kogt hyldebærsaft.

Bonusinfo : Den grønne Syltebog udkom første gang i 1939 og kostede 1 krone.

Læs videre

Blog

Tid til en pause

2 kommentarer

I går rundede vi en travl uge af med at hente Sander i børnehaven og hygge os lidt sammen med ham.

Weekenden er fri for aftaler, og sådan skal det blive ved med at være. Det har jeg nemlig aftalt med mig selv.

I næste uge er kalenderen igen helt overtegnet med alle mulige aftaler og aktiviteter. Det tager vi til den tid – nu er der brug for et lille pusterum.

Læs videre

Hverdag

De små ting

6 kommentarer

Det er tit de små ting, der gør den store forskel.

Jeg havde en masse praktiske ting på dagsordenen i går. Den slags ting som normalt ikke gør det store indtryk.

Først var jeg hos frisøren. Da jeg havde sat mig til rette i stolen kiggede min søde frisør på mig i spejlet og spurgte: “Har du det godt?” Et lille enkelt spørgsmål – men det gjorde mig faktisk varm om hjertet.

Senere på dagen var vi ude at handle. Jeg havde købt en bakke økologiske vindruer, som angiveligt skulle koste 18 kroner. Da jeg havde betalt og kiggede på min bon, viste det sig, at jeg havde betalt 25 kroner for druerne. Så måtte jeg hen i kiosken og gøre opmærksom på fejlen. Det var lidt irriterende at bruge tid på det, fordi jeg tidligere på ugen havde været ude for præcis det samme, og da havde den søde pige bag disken lovet, at fejlen ville blive rettet med det samme. Nå, jeg fremførte mit ærinde med et smil og sagde, at da det var anden gang, var der ved at være optræk til kvajebajere. Jeg fik en sød undskyldning, et stort smil og en opfordring til at vælge lige hvad jeg ville have kvit og frit i bagerafdelingen som et lille plaster på såret. Fin håndtering af berettiget “brok”.

Bagefter var vi lige forbi endnu en forretning for at få fat i de varer, de ikke havde hjemme i den første. Her sad der en sød ung og storsmilende pige ved kassen. Hun sagde, at hun glædede sig til at komme hjem. Jeg spurgte, om hun da havde været på arbejde hele dagen, og hun svarede, at hun faktisk lige var mødt ind to timer før. Og så kom det: “Men jeg er lige blevet storesøster, og jeg vil så gerne hjem til bebsen.” Hun boblede simpelt hen af en glæde, der var meget smittende. Jeg ønskede hende tillykke og gik ud af butikken med et smil på læben og en glad fornemmelse indeni. Herligt, at hun havde lyst til at dele sin glæde med mig. Vi havde aldrig mødt hinanden før, men det var fuldstændig ligegyldigt.

De små hændelser fik mig til at tænke på, hvor lidt der egentlig skal til, for at vi kan give hianden en bedre dag – eller det modsatte. Glæde, venlighed og godt humør smitter, fuldstændig ligesom sure miner gør. Så er spørgsmålet bare, hvad man helst vil smittes med – eller smitte andre med ikke mindst.

Læs videre