Blog
Vi har endelig fået en ordentlig omgang sne. Jeg har sådan sukket efter sne, det er bare så meget bedre end regn og gråvejr.
Nu er det her, og det ser så smukt ud. Vores ellers så vintergrimme og forsømte have ligner et eventyrlandskab, efter sneen har lagt sig dekorativt på hver en gren og hvert et strå.
Jeg har lige været ude at gå tur i sne, frost og solskin. Så bliver det ikke bedre.
Sneen gør mig glad – nærmest lykkelig.
Der var et par bananer til overs efter juledagene. De var ved at være godt modne, så de skulle bruges i en fart. Jeg bryder mig ikke så meget om meget modne bananer, men jeg hader madspild, så bruges skulle de på en eller anden måde.
Jeg kom i tanke om, at jeg på cathrineyoga.dk havde set en anvisning på, hvordan man laver bananchips. Det kan næsten ikke være nemmere. Bananerne skal bare skæres i meget tynde skiver, lægges på en bageplade med bagepapir og så ellers ind i en 100 grader varm ovn (varmluft) i en times tid eller mere, til de er helt sprøde. Mine var næsten halvanden time om at blive sprøde.
Nu er det prøvet, men jeg er ikke sikker på, at der vil blive lavet bananchips her i huset igen lige foreløbig. Jeg blev lidt skuffet over smagen, fordi jeg har læst flere steder, at de skulle smage rigtig, rigtig godt. Smag og behag er forskellig, og vi må bare indrømme, at vi ikke ligefrem er vilde med dem.
I dag går vi og forbereder alt, hvad der kan forberedes, så vi ikke bliver alt for forpustede og fortravlede i morgen, når vi skal holde juleaften.
Jeg har lige lavet en portion havregrynskugler. Min mor plejede at lave dem i gamle dage, og jeg har også lavet dem hvert eneste år, siden vi begyndte selv at stå for julen og alle dens forberedelser. Så det er mange år. Mere end tredive.
I år synes jeg, at havregrynskuglerne blev lige fugtige nok, men jeg håber, at det har rettet sig, når de har været en tur i køleskabet. I virkeligheden er det vist efterhånden mest mig selv, der er glad for de havregrynskugler, men de skal bare være der. De hører med til min jul.
Rigtig glædelig jul til jer, der læser med her!
Jeg har bagt vaniljekager i dag. Den eneste småkage, som med sikkerhed bliver bagt her i huset hvert eneste år til jul. Brunkagerne kan godt springes over et år elle to – men ikke vaniljekagerne. De skal bare være der.
Opskriften er fundet i et ugeblad for mange år siden. Det skulle være en gammel opskrift på vaniljekranse, som bladet havde fået lokket ud af Lise Nørgaard.
Lise Nørgaard fortæller i artiklen, at hun bagte kagerne sammen med sine børnebørn, da de nåede “bagealderen”. De syntes, at det var sjovere og nemmere at “gafle” små kugler af dejen tyndt ud i stedet for at lave kranse.
Da jeg så den opskrift og ideen med at “gafle” kagerne ud, tænke jeg, at det lige var noget for mig. Bagning skal nemlig helst ikke være alt for besværligt. Det må meget gerne være nemt, synes jeg.
Vaniljekagerne er supernemme og hurtige at bage.
Sidste år orkede jeg ikke at skrive julekort. Så det lod jeg være med.
I år har jeg skrevet en lille stak julekort, og har hygget mig med det.
I år har jeg bagt brunkager. Det gjorde jeg ikke sidste år.
I det hele taget synes jeg, det er i orden, at julen – og ikke mindst omfanget af juleforberedelserne – varierer lidt fra år til år. Alt efter hvad der er lyst og kræfter til. Sådan har jeg i hvert fald bestemt mig for, at min jul gerne må være.