Randi Glensbo

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Natjæger af Line Holm og Stine Bolther. Bogen er tredje, selvstændige bind i krimiserien om Maria Just.

Bag i en efterladt varevogn i København finder man en død mand. Han er skudt og lemlæstet, og alt peger i retning af et hævndrab i kriminelle kredse. Men efterforskerne Mikael Dirk og Fredrik Dahlin er lidt på bar bund, for de ved ikke, hvem den dræbte er. Og ingen har meldt en person, der kunne være ham, savnet.

Politihistoriker Maria Just bliver tilfældigt involveret i drabssagen. Hun har ellers nok at tænke på i forvejen. Hendes forhold til ungdomskæresten er slut, og på jobbet går det heller ikke ligefrem godt.

Da Maria får mistanke om, at der kan være en forbindelse mellem den aktuelle drabssag og en sag om et forsvundet barn tilbage i firserne, er hun ikke til at stoppe. Hun forsøger desperat at finde frem til sandheden, men er oppe imod nogle meget magtfulde mennesker. De vil gøre alt for at holde på deres hemmeligheder og beskytte sig selv og deres nærmeste.

Natjæger er en solid og rigtig spændende krimi. Jeg kan godt lide Holm & Bolthers skrivestil. Tempoet er højt og karaktererne troværdige. Det har været et dejligt gensyn med de gennemgående karakterer, som jeg synes rigtig godt om. Efter min mening er Natjæger seriens hidtil bedste og mest vellykkede bog.

Jeg har tidligere anmeldt de to første bind i serien, For barnets bedste og Lovløs.

Læs mere om Natjæger hos Politikens Forlag.

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Jeg husker dagen som lys af Olav Hergel.

Olav er syv år gammel, da hans mor, Benedicte, første gang bliver indlagt på psykiatrisk afdeling.  I lange perioder taler hun ikke til andre mennesker, heller ikke sine børn. Hun skriver små sedler med nødvendige beskeder, når hun køber ind eller er til forældremøde på skolen. Til børnene skriver hun lange breve, som hun lægger på deres hovedpuder. I andre perioder er Benedicte rask og opfører sig som enhver anden kærlig og omsorgsfuld mor.

Olavs mor lærer ham at bede fadervor. Og han beder og beder, om og om igen. Gentagelser – tvangshandlinger fylder i perioder meget i hans hverdag.

Først som voksen hører han om OCD, og brikkerne falder på plads. Han forstår, at det er OCD, han har været så plaget af og er overbevist om, at det har været den samme lidelse, hans mor kæmpede med.

Jeg husker dagen som lys er en bog, der går lige i hjertet. Den fortæller hudløst om smerten ved at vokse op med en mor, der i perioder er svær at afkode, fordi hun er plaget af en psykisk lidelse. Om det svære ved selv at være styret af tanker, man føler sig tvunget til at handle på. Det er så godt beskrevet, at man umiddelbart mærker smerten og afmagten. Essensen i bogen er selvfølgelig fortællingen om livet med en psykisk lidelse som følgesvend, men kærlighed er den røde tråd gennem hele fortællingen. En stærk og tankevækkende læseoplevelse.

Læs mere om Jeg husker dagen som lys hos Politikens Forlag.

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst En nat i august af Jeanette Øbro.

Fra bogens bagsidetekst:

Stefanie vil være jordemoder, selvom hun både er bange for nåle og for at der skal ske noget forfærdeligt med kvinder og børn. Og det gør der en dag, kort tid før hun er færdiguddannet. Der sker en obstetrisk katastrofe. I stedet for at være jordemoder bliver Stefanie forfatter, for det er der ingen der kan dø af. I hvert fald kun på papiret.

Uroen ligger dog stadig og lurer indeni, og 22 år efter indser hun, at hun er nødt til at forsøge at blive jordemoder igen, selvom det er i en tid, hvor mange jordemødre søger væk fra fødegangene.

En nat i august er en roman om at stå med andres liv i hænderne. Om at opleve voldsomme begivenheder i et fag, hvor liv og død og de største følelser er på spil. Det er fortællingen om at gå itu og kæmpe for at heles. Og om at opdage hvordan fortiden kan være en nøgle til at finde ro.

Jeg har været fuldstændig tabt for omverdenen, mens jeg har læst En nat i august. Lige siden, jeg fødte mit første barn, har jeg været fascineret af fødselsberetninger. I denne bog beskrives fødselsforløbene med jordemoderens stemme, og det er virkelig fængslende og rørende læsning. Bogen har givet mig en bedre forståelse af, hvor voldsomt for knappe midler presser hverdagen på fødegangene. Både fødende og jordemødre risikerer at gå hjem fra fødegangen med traumer, fordi der ikke er tid til at yde den nødvendige omsorg.

En nat i august er en barsk fortælling, men også en meget smuk fortælling. Bogen er skrevet i et dejligt, varmt og flydende sprog, og karaktererne er autentiske og genkendelige. Jeg har simpelt hen elsket at læse denne her fuldstændig fantastiske og vigtige bog og anbefaler den på det allervarmeste.

Nu skal mit eksemplar af En nat i august hen og stå på hylden lige ved siden af Vinterbørn af Dea Trier Mørch.

Læs mere om En nat i august hos Politikens Forlag.

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Løftet af Kirsten Jacobsen.

Fra bogens bagsidetekst:

Journalist og forfatter Kirsten Jacobsen og hendes mand gav hinanden et løfte for livet: Jeg svigter dig aldrig! Hvis du bliver syg, vil jeg aldrig nogensinde overlade dig til en skæbne, du ikke selv ønsker. Vi holder sammen til det sidste. Hellere end at svigte vores løfte, dør vi sammen.

Men virkeligheden er altings prøve. Seks dage før jul sker det: Han falder om  med en blodprop i hjernen, overlever, men med svære mén. Tilværelsen er med ét vendt på hovedet, og forfatteren kastes ud i en krise, hvor hun hver eneste dag står overfor umulige valg.

Løftet er en stærk, rørende og dybt inspirerende fortælling om en livslang kærlighed, der bliver sat på den ultimative prøve.

Bogen har gjort stort indtryk på mig. Det er en rørende og smuk kærlighedshistorie. Samtidig er bogen et stærkt indspark i debatten om aktiv dødshjælp og den enkeltes ret til selv at afgøre, hvornår livet ikke længere er værd at leve.

Læs mere om Løftet hos Politikens Forlag.

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Hvor hvide liljer gror af Jorid Mathiassen. Romanen er inspireret af virkelige hændelser under Anden Verdenskrig. Historien fortælles i to tidsspor.

i 1942 må den unge Marie forlade sin trygge hverdag i barndomshjemmet på Hjartøy i Norge, da hun bliver sendt til fastlandet for at hjælpe til på gården, hvor hendes søster bor med sin familie. I nærheden af gården ligger en tysk fangelejr, hvor serbiske krigsfanger lever under kummerlige forhold. Marie er forfærdet over at se, hvad der foregår i lejren. Hun længes hjem, men midt i grusomhederne forelsker hun sig i Jovan, der er fange i lejren.

I 2009 flytter Linnea midlertidigt ind i et gammelt hus på Hjartøy. Hun har et forlist forhold bag sig og har brug for at komme lidt væk fra hverdagen i Oslo. Huset har hun lånt af sin veninde. Huset har tilhørt venindens grandtante, Marie – og har stået tomt længe. Da Linnea ankommer til det gamle hus på den lille ø midt i vintermørket, er hun lige ved at fortryde. Men hun holder ud og går på opdagelse i det gamle hus. En dag finder hun en lille klokke,  som leder hende på sporet af en dramatisk historie fra Anden Verdenskrig.

Hvor hvide liljer gror er en gribende beretning om krigens brutalitet og om livslang kærlighed.

Historien om Marie og Jovan er meget gribende og går lige i hjertet. Jeg synes tit rigtig godt om fortællinger i to tidsspor, og i dette tilfælde er fortælleformen lykkedes rigtig godt. Begge spor fangede mig, og undervejs lærte jeg nyt om tiden under Anden Verdenskrig. De to tidsspor blev efterhånden flettet sammen til en helstøbt historie – både grusom og smuk – og godt fortalt.

Læs mere om Hvor hvide liljer gror hos Alpha Forlag.