En tur til bækken

Sander og hans far kom på besøg i eftermiddags.

Vi hyggede os ude i haven – og Sander tog selvfølgelig en lille tur på den trehjulede cykel. Det blev kun til en lille tur, for den unge mand var lidt påvirket af, at det var så varmt. Han er ikke så godt tilpas, når det er meget varmt. Det er jeg heller ikke selv, så jeg forstår ham godt.

Da han ikke rigtig kunne finde ud af, hvad han ville, og hvad han ikke ville, gik vi allesammen en tur ned til bækken. Der var mere køligt, så der var rart at være, og Sander syntes, det var rigtig sjovt at kaste småsten ned i vandet og høre det sige “plump”.

Sådan en lillebitte udflugt sammen er slet ikke så tosset.

 

 

Læs videre

Det gav ikke sved på panden

Vi passede Sander i aftes.

Han var lagt i seng, da vi kom – men sov ikke endnu. Han lå et kvarters tid og snakkede lidt med sig selv og sang lige så stille. Så blev der stille, og han snorksov.

Så det var lidt af en loppetjans. Hele min indsats bestod i at liste mig ind og kigge til ham, da han var faldet i søvn, og lige lægge dynen om hans små fødder.

Han sov trygt og opdagede overhovedet ikke, at vi var der.

Læs videre

Partners in crime

Så har man hørt det med. En 85-årig farmor og hendes 30-årige barnebarn anholdt for butikstyveri.

Godt nok er det dejligt, når bedsteforældre og børnebørn finder nogle aktiviteter at være fælles om, men historien her går da alligevel temmelig langt over stregen. Man tror næppe sine egne øjne, når man læser sådan noget.

Læs videre

Bedsteforældredag i vuggestuen

Jeg har været til bedsteforældredag i Sanders vuggestue i dag.

Det var simpelt hen så hyggeligt. Først skulle vi traditionen tro plante en blomst. Jeg plantede og Sander vandede. Og vandede, og vandede. Og vandede.

Bagefter legede vi i sandkasse. Og så var vi inde på stuen og kigge i Sanders fine mappe med billeder af hele familien og fra hverdagen i vuggestuen. Også hyggeligt. Og da vi nu var inde på stuen alligevel, var der også lige noget forskelligt legetøj, Sander lige ville vise mig – og en traktor vi skulle kigge på fra vinduet.

Bagefter gik vi ud og legede lidt mere i sandkassen. Og Sander vandede for en sikkerheds skyld sin blomst en ekstra gang. Eller fem.

Det var en rigtig dejlig formiddag – og så var det endda det skønneste solskinsvejr.

 

Læs videre

Endnu et bud

Der er efterhånden skrevet en del bøger og artikler om relationerne mellem generationerne.

Jeg har netop læst en artilkel på 24.dk, hvor familieterapeut og forfatter Jesper Juul giver sit bud på, hvad bedsteforældre og børnebørn betyder for hinanden.

Læs videre