Farmors fødselsdag

Der var engang, hvor Farmor var min farmor. Senere var der et kapitel i mit liv, hvor Farmor var mine børns farmor. Nu er Farmor – mig. Og i dag har Farmor her altså fødselsdag. Jeg er blevet noget så forkælet. Med nybagte kanelsnegle til morgenteen. Med fødselsdagshilsener via sms, mail, telefon, kort og pakker. Jeg er også blevet forkælet med en kæmpestor buket smukke, sprøde, knitrende tulipaner bragt til døren med bud og med fødselsdagshilsener på Facebook. Jeg har simpelt hen haft sådan en skøn dag. Og så skal fødselsdagen endda først rigtigt fejres på søndag.

I løbet af dagen har jeg gået og tænkt på, at siden min fødselsdag sidste  år er der jo sket noget fantastisk i mit liv. Sidste år på min fødselsdag lå mit kommende barnebarn trygt og godt inde i sin mors voksende mave, og farmor var noget, jeg snart skulle være.

Nu er jeg farmor til Sander, og i dag er Farmors fødselsdag altså for første gang min.

Læs videre

Fremragende fredag

Det er jo altid godt at fokusere på de små, gode ting i hverdagen. Hvis jeg skal fremhæve tre gode ting, der er sket i mit liv i dag, må det blive følgende:

1. Mit barnebarn (der jo har eksem og også har haft nogle anfald af nældefeber) er blevet testet for allergi, og alle prøver var negative. Det er ganske vist ikke nogen garanti, men alligevel et godt fingerpeg. 2. Det er snevejr, og det er jeg vild med. 3. Min indsamling til fordel for jordskælvofrene på Haiti er stadig aktiv, og der er nu samlet 1.100 kroner ind. Tak!

Læs videre

Long time no see

Den seneste måneds tid har Sander og vi kun set hinanden en enkelt gang nærmest sådan i forbifarten – nå ja to gange faktisk, men den ene gang sov han, så der så vi ganske vist ham, men han så ikke os.

Selv om vi voksne synes, at en måned ikke er særlig lang tid, så er det nok temmelig langt tid for et barn på bare otte måneder.

Da vi troppede op til søndagskaffe i dag, blev vi ikke i hvert fald ikke ligefrem modtaget med gensynsglæde af den lille skat. Tværtimod. Han fik faktisk en lille smule tudemund, da han så os, og da han blev anbragt i armene på farmor her, gav han sig til at græde. Så han blev lynhurtigt rakt retur til sin farmand. Og så blev farfar og farmor ellers kigget an på mere sikker afstand.

Heldigvis tøede han hurtigt op, og vi fik lavet et masse spas og fik en rundhåndet portion af hans glade smil, som jo ikke længere er tandløse men afslører to fine tænder.

Læs videre

Jeg fatter det ikke…

Egentlig synes jeg jo, at jeg lige er blevet farmor for fem minutter siden. Alligevel er Sander allerede otte måneder. En dejlig og glad krudtugle på næsten ti kilo og med to tænder i undermunden.

Jeg fatter ikke, hvor tiden bliver af.

Læs videre

Pause

Nu må det snart være nok. Jeg kan ikke holde til mere lige nu.

Hver gang man ser/hører/læser nyheder, så bliver man nærmest blæst helt omkuld af tragedier, ulykker, katastrofer, vold og brutalitet. Nu trænger jeg til en lille nyhedspause.

Resten af dagen vil jeg gøre alt, hvad jeg kan for ikke at opsøge nyheder af negativ karakter. Jeg orker ikke høre om det, hvis der sker noget uheldigt, ulykkeligt eller uudholdeligt noget som helst sted i verden. Den kvote må snart være brugt op.

Jeg vil meget hellere (gen)se mit nyeste videoklip med Sander. På det lille videoklip sidder Den Søde Dreng i sin stol og pludrer på livet løs. Jeg kan ikke blive træt af at lytte til de søde og sjove pludrelyde og studere hans skiftende ansigtsudtryk. Det kalder smilet frem!

Læs videre